24. marts 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Normeringer er et politisk ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Normeringer er et politisk ansvar
Debat Faxe - 06. marts 2019 kl. 13:04
Af Joakim Rex Blankschøn, Faglig sekretær og Bestyrelsesmedlem i BUPL Sydøst, Kirketorvet, Vordingborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svar til børneudvalgsformand Mikkel Dam.

Du skriver, at intet forhindrer SFO'erne i at bruge aktivitetspenge på normeringer, og at vi skal vise tillid. For os at se er det et politisk ansvar at sikre ordentlige og rimelige normeringer. Ikke en kompetence, man skal overlade til skolelederne, som typisk har andre prioriteringer end børnenes fritid.

Når det er vigtigt, skyldes det, at vi ikke har specielt gode erfaringer med at have tillid til, at penge tildelt SFO'en, rent faktisk også bruges i SFO'en. Tværtimod har det været praksis at overføre tusindvis af kroner fra SFO'er til skolens drift. Endda samtidig med, at man har undladt at overholde de konteringsregler, der ellers ville gøre overførslerne gennemsigtige. Den fremgangsmåde, synes vi ikke, er tillidsskabende. Og ikke mindst derfor, efterlyser vi en klar politiske linje, når det handler om at sikre normeringerne.

Af dit svar fremgår det også, at du mener, at man lokalt bør beslutte, hvad man vil gøre med aktivitetspengene, fordi kvalitet er meget andet end normeringer. Lokal medbestemmelse lyder godt, men matcher dårligt virkeligheden.

For det først har SFO-lederne ikke adgang til budgetterne. Så reelt ligger beslutningskompetencen slet ikke lokalt i SFO'erne, men på skolen. For det andet er vi helt uenige i, at kvalitet er meget andet end normeringer. Blandt folk, der arbejder med det pædagogiske område er der bred tilslutning til, at normeringer, pædagoguddannelse og pædagogfaglig ledelse er byggestenene i pædagogiske kvalitet.

Du skriver, at du »kan forsikre BUPL om, at SFO-budgettet gælder SFO'erne og intet andet. Skulle andet vise sig, så er det selvfølgelig i det politiske udvalgs interesse.« Det glæder os trods alt, og vi skal nok holde jer oppe på det!