30. oktober 2020
Kasper Lojtved
Foto: Kasper Lojtved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturvold, støjværn eller losseplads?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturvold, støjværn eller losseplads?
Debat Faxe - 28. august 2020 kl. 10:14
Af Lars Folmann Ulstrupvej 6, Tureby Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti

Ved borgerne i Nielstrup hvad de får, hvis det projekt teknik- og miljøudvalget igangsatte miljøgodkendelse af i onsdag bliver realiseret?

Min umiddelbare vurdering er, at det er et »kinderæg« med alle tre overraskelser. Inden projektet får lov at løbe løbsk, vil jeg anmode politikere, borgere og lodsejere om at tænke sig rigtig godt om.

Det er et faktum, at det er planen, at jordvolden skal indeholde jord i op til forureningsklasse 3, altså er der tale om en losseplads, eller det der også kaldes et deponi.

Private må ikke oprette deponier, så derfor kan man kun gøre det, hvis man kan dokumentere, at man samtidigt »nyttiggør« den forurenede jord, og det er derfor, man så opretter et »anlæg« i form af en »støjvold«.

Og hvorfor hedder det så en »naturvold« i projektbeskrivelsen? Det tror jeg er fordi, den støjdæmpende virkning som volden vil have, ikke lever op til kravene for dæmpning, da den kun er cirka halvanden kilometer lang, og derfor ikke vil have virkning på den støj, der kommer fra nord og især syd for anlægget.

Man laver altså en del krumspring for at ramme de huller, der er i loven, for at projektet kan gennemføres og samtidigt afkaste profit til firmaet, der har tilbudt projektet.

Så disse forhold vil jeg anmode om, at politikkerne har i baghovedet, næste gang sagen kommer på dagsordenen. Ligeledes vil jeg bede lodsejerne, der lægger areal til projektet bemærke, at de alene vil være ansvarlige i tid og evighed, for at der ikke sker udsivning af forurenende stoffer til de underliggende grundvandsmagasiner.

Hvis der er behov for en støjvold ved Nielstrup, vil jeg foreslå, at kommunen gennemfører projektet således, at deponiet bliver indrettet i fuld længde sydpå og i henhold til bedst kendte teknologi, erfaringer og med kommunen som bygherrer, administrator og vagthund over, hvad der bliver afleveret af forurenet jord, samt at den kæmpe overskydende profit dette deponi vil kunne indbringe, bruges på udvikling af Nielstrup og Ulse, f.eks. med en cykelsti til Haslev med et rullende fortov ved siden af.

Hvis der er interesse for den løsning, vil jeg på vegne af borgerne i Nielstrup og Ulse, gerne stille det ændringsforslag om, at denne mulighed undersøges.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?