26. august 2019
Foto: Cecilie Hänsch
Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mobil-frie skoler og skærmfrie SFO-tilbud?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mobil-frie skoler og skærmfrie SFO-tilbud?
Debat Faxe - 06. august 2019 kl. 11:07
Af Ingeborg Fangel Mo, Permatopia 71, 4653 Karise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Min efternøler nummer fire, på 6 år er lige startet i SFO, og det har givet stof til eftertanke, som jeg gerne vil dele:

Det har de senere år ikke skortet på advarsler og kortlægninger af, hvilket tvivlsomt forsøg vi er ude i med vores børn og deres eksploderende skærm-forbrug.

Lærer, psykologer, pædagoger - og senest fodboldtrænere - står i kø for at få os til at forstå, at de mange daglige timer bag en skærm er en oplagt del af forklaringen på en tilsvarende vækst i mistrivsel hos børn; Diagnose-epidemi, angst- og koncentrations-problemer, hastigt stigende inaktivitet og tilhørende overvægts-kurve kan alt sammen uden tvivl delvist føres tilbage til den stigende grad af fysisk passive børne-liv bag en skærm.

De fleste af os ved det nok godt, hvis vi tør se os selv og vores børn i øjnene, men kampen er utrolig svær at tage, for børnene er vilde med deres spil, serier og sociale medier. Jeg har selv kæmpet med specielt to af vores fire børn og kæmper stadig for at finde en balance.

Mange har sammenlignet computer-spil med narkotika, det lyder voldsomt, men det er et faktum, at et stigende antal børn og unge hvert år behandles for spil-afhængighed.

Mht skærm-timer per dag er anbefalingen max. 30 minutter for de mindste op til fire år. For de fire- til syv-årige siger forskerne 30-60 minutter, og for syv- til ti-årige en til to timers samlet skærmtid per dag. Det er der vist ikke mange af os, der overholder.

Hvorfor ikke? Hvorfor lader de fleste af os ungerne sidde? Og mit ærinde her;

Hvordan kan man få lov at bruge sin SFO-tid med betalt personale bag en skærm??

Svaret er enkelt; det er så let. Der er ro, ingen ballade, de voksne - forældre eller pædagoger - kan gøre deres egne ting, og ungerne beder ikke engang om mad, for de kan ikke mærke, at de er sultne, når spillet kører.

Men det er en dyrt købt ro, og jeg er et sikker på, at vi lige om lidt får en bølge af panisk mod-reaktion, når vi ser hvad dette »eksperiment« med et tilgængeligt internet overalt har gjort ved størstedelen af en generation af børn.

Vi kommer til at lovgive og behandle computerspil, som vi har behandlet cigaretter, for i et velfærdssamfund sætter vi afgifter på det der ødelægger det gode, sunde liv, for at hjælpe hinanden med at træffe de gode valg.

Faxe vil gerne være en grøn, attraktiv tilflytningskommune, og hermed skal lyde en opfordring til et tiltag, som jeg er sikker på vil tiltrække bevidste børnefamilier og få flere forældre til vælge folkeskolen til: Gør alle kommunens skoler mobilfrie.

Fjern skærmene fra alle SFO'er og opgrader tilbudene om aktiv udendørs leg, Dét har vores børn brug for!