21. oktober 2019
Efter beskæring...
gallery icon

Se billedserie

Efter beskæring...
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massakren på Skoleengen - Sæson 3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massakren på Skoleengen - Sæson 3
Debat Faxe - 19. juni 2019 kl. 10:59
Af Lone Stæhr, Nygade 14, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af vores søde betænksomme elever i 6.klasse på Vibeengskolen skrev for tre uger siden et læserbrev, hvor hun bad os voksne om at værne om insekternes levesteder, idet denne dyregruppe er ekstremt truet.

I starten af sidste uge kørte jeg glad til skole, og nød synet af det mangfoldige liv i grøftekanterne langs Skoleengen. Jeg tænkte, at man måske i år havde taget vores ansvar seriøst. Men på hjemvejen om eftermiddagen kunne jeg konstatere, at grøftekanterne ud mod Bråbyvej var klippet helt væk.

Jeg trøstede mig med, at det så heldigvis kun var strækningen langs Bråbyvej, det var gået ud over. Men glæden var kort: Næsten alt er nu raseret og ligner en livløs ørken.

Da jeg skrev »læserbrev Sæson 1«, fik jeg svar om, at »det måtte handle om en lovpligtig grødebeskæring af Troelstrupbækken«. Det eneste område, som er nænsomt behandlet i år er sjovt nok strækningen langs Troelstrupbækken. Og der er slet ikke tale om grødebeskæring.

Sidste år, da jeg skrev »Sæson 2«, fik jeg svar om, at »bilisterne på Ringvejen har brug for at se, om små cyklister på cykelstien er på afveje«. Dette er ikke en mulighed, eftersom små cyklister ikke kører op af en fem meter stejl skrænt op til Ringvejen ( se billedet).

Et andet argument for at fortsætte med skamferingen var sidste år, at grøften hurtigt ligner sig selv. Men man behøver vel ikke at være professor i biologi for at vide, at døde sommerfuglelarver ikke bliver til sommerfugle, og at blomster, der bliver hugget om, ikke sætter frø.

I går læste jeg et fint læserbrev fra Nelly Hagen i Faxe Ladeplads. Hun, og mange andre, deler min bekymring. Vi forstår ikke, hvorfor man i »Byen i det Grønne« holder fast ved håbløst indgroede vaner, til skade for mennesker og miljøet.