24. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: MF'er: Kommer væksten af sig selv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MF'er: Kommer væksten af sig selv?
Debat Faxe - 15. oktober 2020 kl. 16:25

Af Tanja Larsson
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet

Forleden blev placeringen af 14 nye erhvervsklynger offentliggjort. Ikke en eneste har søgt om at blive placeret i Region Sjælland.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan det være tilfældet?

En erhvervsklynge fungerer kort fortalt som netværk mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner. Vi har i vores region masser af iværksætteri, virksomheder, virkelyst og endda et universitet, så hvordan kan det gå til, at der ikke er en eneste klynge, der vil være fysisk til stede her?

Jeg kan se, at mange har travlt med at pege fingre ad uddannelses- og forskningsministeren.

Men for flere måneder siden råbte hun vagt i gevær: Langt de fleste ansøgninger var kommet ind til hovedstadsområdet, og det var ikke meningen. Klyngerne skal fordeles ud over landet.

Derfor er det også nærliggende, at vi spørger os selv, om vi har gjort nok?

Hvad har vi selv gjort for at præge processen og for at vise, hvor meget vi har at byde på? For ansvaret ligger vel ikke kun hos ministeren, men også hos det lokale og regionale erhvervsliv, politikerne og interesseorganisationerne.

Ministeren har meldt ud, at hun vil sikre, at Region Sjælland også bliver betjent af klyngerne, og der loves konkrete tiltag i nær fremtid.

Blandt andet skal konkrete medarbejdere placeres i vores region.

Det er godt. Men det her må være en lektie i, at vi skal huske at være bedre til at stå sammen om at sikre de bedste betingelser for erhverv og vækst i landdistrikterne.

Derfor vil jeg også komme med en opfordring til erhvervslivet i regionen:

Har du idéer til, hvordan vi kan sætte vækst på dagsordenen, så inviter mig gerne på et virksomhedsbesøg. Vi skal blive bedre til at udnytte vores vækstpotentialer.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?