27. maj 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landbruget vil være en del af klimaløsningen i Faxe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbruget vil være en del af klimaløsningen i Faxe
Debat Faxe - 07. april 2020 kl. 14:25
Af Kristian Egede Nielsen og Henrik K. Madsen, områderepræsentanter for Landboforeningen Gefion i Faxe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et visionært og godt debatoplæg, Faxe Kommune har fremlagt om kommunens klima-, miljø- og naturpolitik. Og vi bakker fuldt op om, at man sammentænker alle tre elementer.

Kommunen har lagt en realistisk, men alligevel ambitiøs linje, når den skriver, at vi skal forsøge at begrænse klimaforandringer ved at reducere udledningen af drivhusgasser, men vi kan ikke forhindre klimaforandringer, og derfor skal vi tilpasse os. Det bakker vi op om, og landbruget ønsker at være en del af den udvikling.

Vi lægger stor vægt på, at klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser kræver ekstra indsatser, så vi kan håndtere oversvømmelser. Vi ser derfor gerne, at kommunen sætter fokus på at klimasikre vandløbene. Cirka 80 procent af landbrugsarealet på Sjælland er drænet. Dræning og god afvanding er et grundvilkår for planteproduktionen i Danmark. Derfor skal vi sikre, at jorden ikke forsumper.

Vores ønsker for landbruget og klimaet i Faxe Kommune er:

- Forsinkelsen af overfladevand fra befæstede arealer bør øges.

- Miniådale og klimasøer bør bruges til at klimasikre og opnå miljømål i vandløbene.

- Landbruget vil gerne lave minivådområder, men en smidig sagsbehandling er nødvendig.

- Øget fokus på at reducere regnbetingede udløb af hensyn til vandløbenes fauna og miljø.

- Landbruget får mulighed for at bidrage som leverandør af grøn energi og vi vil medvirke til at fremme det fossilfri samfund gennem biomasse, biogas, solenergi og vindmøller.

- Vi skal i endnu højere grad bruge lavbundsjorde klimavenligt eller udlægge dem til natur. Alt sammen på en bæredygtig måde for landmanden, natur, miljø og klimaet.

Fra 1990 til 2016 steg landbrugsproduktionen med 31 procent, mens drivhusgasudledningen faldt 16 procent. Internationale studier viser, at Danmark er blandt de mest klimaeffektive lande i Europa målt pr. produceret enhed:

Danmark er nummer ét mht. mælkeproduktion, nummer to mht. oksekødsproduktion og nummer syv mht. grisekødsproduktion. Eksempelvis har danske griseproducenter mindsket CO2-udledningen med 18 procent siden 2005. Landbruget arbejder fortsat med at reducere CO2-udledningen og vi er på vej, men langt fra i mål.

Klimamålet må ikke blive en byrde, men at vi skal se det som en forretningsmulighed. Danmark skal vise resten af verden, at vi kan lave grøn omstilling og samtidig stå stærkere som samfund i 2030.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?