16. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os give borgerne reel indflydelse i Faxe Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os give borgerne reel indflydelse i Faxe Kommune
Debat Faxe - 12. september 2019 kl. 13:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Henning Palm
Bestyrelsesmedlem Det Konservative Folkeparti Faxe

Smedevej 4, Teestrup
Nogle gange er vi enige om målet, men ikke helt enige om vejen dertil.

Der er fremsat forslag om at indføre borgerforslag i Faxe kommune i stil med det, vi kender både på landsplan og fra andre kommuner. Før vi gør det, er det en god idé at se på erfaringerne fra andre kommuner. Her viser erfaringen desværre, at det er svært at få samlet de nødvendige underskrifter og at kun meget få forsalg kommer igennem til kommunalbestyrelsen og endnu færre bliver gennemført. Derfor mener jeg ikke, at borgerforsalg er den rigtige vej at gå. Der skal findes andre veje for at sikre kommunens borgere reel indflydelse.

En model kunne være at give mulighed for at nedsætte opgaveudvalg under byrådets stående udvalg. Her kan en del af arbejdet i de stående udvalg flyttes til opgaveudvalget, hvor politikere, borgere og andre interessenter kan arbejde sammen. Mest oplagt vil det være at nedsætte opgaveudvalg og bede udvalget komme med et forlag til en løsning på en konkret opgave. Det kunne være indenfor miljø, offentlig transport, tilflytning eller meget andet.

Opgaveudvalgene skal ikke erstatte de stående udvalg og det endelige ansvar skal fortsat ligge hos de stående udvalg og i sidste ende byrådet.

Erkendt, det er en løsning der fordrer mere arbejde både af de borgere der ønsker indflydelse og af byrådet, men jeg er overbevist om at opgaveudvalg vil kunne vise nye veje for kommunen.