7. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturelt rejsebrev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturelt rejsebrev
Debat Faxe - 20. oktober 2019 kl. 14:37
Af René Tuekær Borgerlisten Formand for Plan- & Kulturudvalget Solvænget 16, Faxe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hermed kommer tredje rejsebrev i kalenderåret 2019. Det er mine oplevelser, som formand for Plan- & kulturudvalget, som jeg ønsker at dele og med vægten på kulturlivet.

Første september var det foreningernes dag, som blev afholdt for sjette gang.

Det var lykkedes, at få flere deltagende fra den østlige del af kommunen.

Faktisk vandt Roklubben Viking én af de tre præmier.

Arrangementet blev afholdt på det gamle seminarium i Haslev. Der deltog 52 foreninger.

Den 26. august deltog jeg i dansk-palæstinensisk musik- og kulturaften i Haslev kirke.

Det var spændende og velbesøgt, hvor der var forståelse for de baggrunde vi hver især kommer fra. Sådanne arrangementer hjælper til med bekendtskaber og nedbryder fordomme.

I september havde Faxe Kunst- og Musikforening inviteret til foredrag med Katrine Ring som er DJ på P2 med klassisk musik.

Det var på Vindbyholtgaard, som styres af forfatteren Leif Hasles Fond. Foredraget gav indgående indblik i, hvordan man som DJ producerer et radioprogram. Det gav anledning til god og oplysende debat.

Tak til Lis Ella Fruervang som én af initiativtagerne.

Kulturnatten den. 27. september i Haslev blev åbnet af en tale, og herefter var der mange forskellige muligheder for, at blive kulturelt inspireret flere steder i byen.

Et arrangement som er kommet for at blive, og stor tak til alle som bidrager til denne dag. 6. oktober var der et nyt initiativ, da Faxe Blæserne i samarbejde med Rønnede Kro havde koncert den. 6. oktober og efterfulgt af en god middag.

Koncerten var simpelthen fremragende, og undervejs godt understøttet med viden til musikken af Bodil Holme.

Den store overraskelse var afsløringen af Faxe March. Dermed har vi fået vores egen musikalske march.

Faxe Byråd godkender budget 2020 den. 31. oktober.

I budgettet er der forhindret et besparelsesforslag på Ensemble Storstrøm.

Når kalenderåret er gået har de givet koncerter i Faxe ikke mindre end otte gange.

Bevarelsen af Ensemblet kan kun ske ved, at flere kommuner økonomisk understøtter.

Endelig indeholder budgettet en økonomisk øremærket garanti til Haslev Festdage på 200.000,- kr. for 2020 og 2021.