24. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritik af de nye affaldsbeholdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik af de nye affaldsbeholdere
Debat Faxe - 23. maj 2019 kl. 10:52
Af Ole Hansen Røn alle 39, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg undrer mig meget, da vi nu har fået nye affaldsbeholdere.

Har man hos Faxe Forsyning, har haft en konsulent, eller anden ekspertise, der har undersøgt, hvor meget en familie har af madaffald?

Den lille grønne køkkenspand er alt for lille. Køber jeg f. eks. et blomkålshoved, skærer bladene fra, så fylder det ca. halvdelen af posen, læg dertil alt andet madaffald, så er posen hurtigt fyldt.

Hvorfor er de grønne poser ikke med lukning, ligesom alm. affaldspose?

Det er måske et problem at det koster mere, men det er mere hygiejnisk, hvis man kunne lukke poserne.

Endvidere er beholderen til madaffald meget lille, i forhold til beholderen med restaffald.

Derfor vil jeg godt spørge Faxe Forsyning, når nu beholderen er fyldt med madaffald, hvor skal jeg så placere det?

De andre tiltag med affaldssortering er helt i orden, men i forhold til madaffald, er det en ommer.

Konklusion: Den lille grønne affaldsbeholder er for lille, og poserne skal være med lukning, og beholderne med restaffald skal byttes om, således at madaffald, får mere plads i beholderne.

Jeg er godt klar over at det vil koste mange penge at gennemføre, da det jo ikke alene bare at flytte beholdernes konstruktiv, i forhold til affaldsbilerne.

Men der må nogen fra Faxe Forsyning, som kan forklare mig, hvorfor madaffaldet har fået så lidt plads.