16. juli 2019
Foto: Thomas Howalt Andersen
Foto: Thomas Howalt Andersen
Foto: Thomas Howalt Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan kommunerne løfte opgaven?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan kommunerne løfte opgaven?
Debat Faxe - 04. februar 2019 kl. 13:49
Af Tanja Larsson Folketingskandidat for Socialdemokratiet på Stevns og i Faxe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi skal have mere lighed i samfundet. Det gælder i særdeleshed på sundhedsområdet!

Siden kommunalreformen i 2007, har vi mistet en del af den tidligere nærhed og nærvær i sundhedssystemet. Udover at vi fik længere til sygehusene, begyndte uligheden i vores sundhed også at stige - den ulighed er fortsat stigende.

Uligheden viser sig bl.a. ved, at der bliver større og større forskel på vores sundhed afhængigt af, om vi bor i provinsen eller i de større byer.

Det er en af grundene til, at jeg ønsker, at vores sundhedsområde skal være mere nært og lokalt

drevet. Med en mere lokal tilgang kan vi bedre tage højde for de forskelle, der er i Danmark.

Jeg mener, vi bedst kan mindske uligheden i sundhed, ved at bruge vores ressourcer på at optimere det system vi allerede har - ikke ved at bruge en masse kræfter og penge på endnu en centraliseringsreform.

Løkke ønsker at lægge hospitalsopgaverne og driften ud til kommunerne. Det synes jeg er dybt foruroligende!

Jeg er enig med Statsministerens ønsker om en mere ensartet behandling og kvalitet. Men det tager lang tid før medarbejdernes kompetencer og kapaciteten er på plads i kommunerne. Det så vi efter kommunesammenlægningerne og nedlukningen af amterne i 2007.

Finansieringen af denne kabale er mig bekendt ikke på plads - skal denne manøvre betales

ud af de seks milliarder, som Løkke mener, han dels sparer ved at lukke regionerne?

Jeg bliver urolig for varetagelsen af sygehusopgaverne og driften, såfremt dette komplekse og

vigtige område lægges ud til kommunerne.

Hvordan skal borgmestrene finde tid til at varetage så stort og vigtigt et område, som sygehusområdet er?

Hverken Stevns eller Faxe kommuner er særlig store, i sammenligning med vores nabokommuner.

Med hvilken vægt vil vores borgmestre kunne kæmpe for Stevns' og Faxes interesser på sundhedsområdet?

Jeg frygter, at vi, i de mindre kommuner, ikke vil få meget at skulle have sagt.

Det er endnu en af grundene til, at jeg ikke kan gå ind for Løkkes nye centraliseringsreform.