16. august 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpemøllerne er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpemøllerne er på vej
Debat Faxe - 16. juli 2018 kl. 15:53
Af Mads F. Hovmand Sørupvej 17, Holmegaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Kommune har givet tilladelse at opstille 3 kæmpemøller på Sydsjællands høje plateau ved Sparresholmskovene. Vindmøllerne opstilles i kote 110, dvs. at møllefundamentet bygges 110 m over havniveau, hvortil der skal lægges møllens 149,9 m. Det vil sige, at møllerne kommer til at rage ca. 120 m op over den omgivende skov og bliver synlige i en omkreds af ca. 20 km.

Landsbyerne Vester Egede, Nielstrup, Borup, Svennerup samt Rønnede og Kongsted ligger godt nok i Faxe Kommune, men kommer til at ligge i "nærzonen".

Nærzonen er den administrative betegnelse for arealer, der ligger mindre end 4,5 km fra møllerne. I denne zone er der erfaringsmæssigt gener fra mølledriften i form af støj og ødelæggelse af natur og landskabelige værdier. 50 % af arealet for møllernes nærzone ligger i Faxe Kommune.

Udsigten over et hidtil uforstyrret skovlandskab ødelægges. Men måske er der hjælp at hente! Folketinget har vedtaget en værditabsordning (=erstatning til husejere), som ikke ret mange husejere dog er opmærksomme på.

Værditabsordningen er en håndsrækning til de husejere, der må se deres ejendomsværdi forringet ved udsigt til vindmøller. Forudsætning for erstatning er, at møllerne er synlige fra ejernes boliger eller terrasser.

Det er mit skøn, at omkring 70 ejerboliger alene i Rønnede-Kongsted-området vil få udsigt til de nye kæmpemøller. De huse, hvor udsigten er en del af herlighedsværdien, vil givetvis tabe i værdi. Taber ejendommen mere end 1% i værdi, er ejeren berettiget til erstatning. For huse i Rønnede-Kongsted med "mølleudsigt" er det naturligvis umuligt på forhånd at sige, hvad tabet vil blive, men det er mit skøn at handelsværdien kan falde med op til 10%.

Men det haster! For at komme i betragtning til erstatning skal husejerne tilmelde sig værditabsordningen snarest (senest 29.8.2018). Tilmeldingen kræver indbetaling af et beløb på 4.000 kr., der tilbagebetales, hvis vurderingen falder ud til fordel for husejeren, men mistes, hvis den ikke gør.

Se nærmere i: Information fra Energistyrelsen under VÆRDITABSORDNINGEN.

Værditabsordningen er en sag mellem husejeren og taksationsmyndigheden. Erstatningskrav skal anmeldes via hjemmesiden WWW.taksationsmyndighed. Der er to afgørende fordele ved at tilmelde sig "værditabsordningen ": Husejeren kompenseres for anerkendt værditab i ejendommen - og mølleopstiller skal betale millioner til de værditabsramte husejere, hvilket reducerer muligheden for at finansiere og opstille møllerne.

Der er mere materiale på hjemmesiden www. sparresholmgruppen.dk

(Forkortet af redaktionen)