1. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intet er umuligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet er umuligt
Debat Faxe - 04. august 2020 kl. 13:52
Af Poul Vestergaard, Hjarnøvej 10 B, Næstved

Intet er umuligt, hvis den politiske vilje er til stede.

Sådan kunne vi finde på at sige i den gamle tekniske forvaltning på hjørnet af Jernbanegade.

Det er meget længe siden, men det gælder vist stadigvæk - også med hensyn til en underføring af jernbanen i Haslev ved Tingvej/Ringstedvej.

Der er imidlertid en række praktiske vanskeligheder. Selv med den maksimale stigning på ramperne, skal man køre ned ved Vestergade, og man kommer først op igen omkring Nordborgvej/Peberkildevej.

Det kan så endda være, men de tilstødende veje Stationsvej og Lysholm Alle, samt vejen til SEAS-området skal enten lukkes eller »føres med ned«. Og det vil nødvendiggøre nogle anseelige støttemure til sikring af de bygninger, der ligger omkring krydsningen.

Ligeledes skal man have styr på tilkørslen til de samme bygninger - så problemer vil der være nok af.

Om så fordelene ved en niveaufri krydsning kan begrunde udgifterne. Ja, det må som nævnt være op til en politisk vurdering.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?