10. december 2018
Byrådet har besluttet af anlægge cykelsti i Søndergade, hvor flere beboere ikke har p-pladser på egen grund. Foto: Nikolaj Rasch Skou
Byrådet har besluttet af anlægge cykelsti i Søndergade, hvor flere beboere ikke har p-pladser på egen grund. Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen p-pladser på flere matrikler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen p-pladser på flere matrikler
Debat Faxe - 23. november 2018 kl. 12:32
Af Birthe Poulsen Jensen Søndergade 20, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Kommune har som en tyv om natten stillet beboere og husejere i Søndergade og på Troelstrupvej med ryggen mod muren.

arrow Læs også: Teknik-formand svarer på cykelsti-kritik

Vi er blevet frataget enhver form for høringsmulighed og borgerindragelse.

Trafikingeniør Anna-Sarah Luplau har meddelt os i et e-boks brev 14. november 2018, at kommunen igangsætter et cykelstiprojekt til over seks millioner kroner.

Med virkning allerede fra starten af december 2018, vil der blive indført parkeringsforbud på begge veje fremover, med 14. dages varsel!

Da flere af husene ikke har mulighed for parkering på egen matrikel, henviser man i stedet til parkering ved Kultunariet og ved hallen på Vesterled.

Specielt beboerne i Søndergade kommer til at savne p-pladser. De unikke byhuse, som er blandt byens ældste og bygget for over 100 år siden hvor bilen stort set ikke var opfundet, har grunde, der ikke er store nok til at have flere biler parkeret på egen matrikel.

1. Med over 200 meter til nærmeste parkeringsmulighed, vil huspriserne i området uvægerligt falde, hvilket vi allerede har fået bekræftet af en lokal ejendomsmægler.

2. De anviste pladser har slet ikke kapacitet nok. Vi ser dagligt store problemer ved Kultunariet, når der er både medarbejderbiler og arrangementer.

3. Allerede nu bruges store dele af Søndergade til parkering af mange andre end beboerne, og hvordan vil det så ikke blive når ca. 25-30 biler mere skal finde pladser inde ved Kultunariet?

Vi er alle helt målløse over, at kommunen vil tromle et projekt til så mange millioner kroner igennem uden borgerindragelse. I alle projekter af den størrelse, er der iflg. Styrelsesloven en høringsret, hvor de berørte borgere kan få ret til indsigelse, men i dette tilfælde mener Faxe Kommune, at de selv kan bestemme.

Vi er mange nok til at arbejde videre med et civilt søgsmål over for byrådet, hvilket tilsyneladende er vores eneste mulighed for at blive hørt.

Vi ved godt hvor skoen trykker, for nogen har sovet i timen og nu haster det med at få projektet igangsat inden udgangen af 2018, ellers vil Vejdirektoratets tilskud på 2,48 millioner ikke blive udbetalt.

Men helt ærligt kan man som politikker og medarbejder i forvaltningen for plan og miljø, virkelig godt se sig selv i øjnene når I på denne måde vælger at tryne os ski.. skatteborgere?

Vi forventer, at der trods jeres uvilje til at komme frem i lyset og inddrage os i Søndergade og på Troelstrupvej, at der findes en enkelt person, der har mod nok til at tage en snak med os.

Faxe Kommune må derfor straks stoppe vejprojektet og pålægges at udarbejde en lokalplan eller lave et tillæg til den nuværende lokalplan, så vi som borgere kan benytte vores høringsret.

arrow Den cykelsti er uansvarlig!
23. november 2018 kl. 21:38 Opdateret: kl. 12:37
arrow Er cykelstien nødvendig?
28. februar 2018 kl. 09:32 Opdateret: kl. 09:32
arrow Ny cykelsti gennem Haslev
03. februar 2018 kl. 11:34 Opdateret: kl. 14:21