17. december 2017
Foto: Kurt Jakobsen
Foto: Kurt Jakobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvielsen af Prismet er en ommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indvielsen af Prismet er en ommer
Opdateret 10. november 2017 kl. 11:42
Debat Faxe - 10. november 2017 kl. 11:33
Af Kurt Jakobsen Gartnerparken 30, Faxe Ladeplads
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 14. oktober blev folk kaldt af huse i kommunen, idet der var inviteret til indvielse af Prismet med diverse taler. Sikken en festdag, var der lagt op til. Undertegnede deltog sammen med mange andre nysgerrige borgere.

Flotte taler, hvor det blev oplyst at selve »låget« var hejst på plads dagen før og glasværnet var forkert leveret, så der var i stedet sat krydsfinerplader op. Diverse træpaller og plader var lagt ud for nogenlunde adgang.

Jeg undrede mig, idet der plejer at blive afholdt rejsegilde, når taget er på plads i et byggeri og før indvielse. Indvielse betyder jo normalt ved et byggeri, at det er klar til at blive taget i brug. Men pyt, det bliver nok fint om en uge eller to, tænkte jeg.

Mandags var jeg så igen forbi, tre uger efter indvielsen, og glædede mig til at se det færdige resultat, men ups. Til stor overraskelse ligner det stadig en stor byggeplads uden adgang til Prismet, som det fremgår af mit foto.

Så er det, jeg må spørge: Var indvielsen foranlediget af Hr. Borgmester Hansen op til det forestående valg? Hvis ja, så var det skudt noget forbi Hr. Burgermeister.

En af talerne gjorde endda grin med den manglende færdiggørelse af letbanen i Århus og jublede over »eget resultat«. Husk en anden gang »ikke at kaste med sten når du selv bor i et glashus«. Igen en forbier.

Som Ørkenens Sønner ville udtrykke det var det mest af alt »Varm luft i Canal Grande«.

Faxe Kommunes ejendomscenterchef Jørgen Veisig siger til avisen, at afspærringen foran prismet skyldes, at der graves ud til en terrasse med belægningssten ved vandrerhjemmet, der er en del at projektet. Sikkerhedsglasset med de rigtige mål er nu på plads, så selve Prismet er færdigt, fortæller Jørgen Veisig.