14. august 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvorfor står EUC's bygninger tomme?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor står EUC's bygninger tomme?
Debat Faxe - 24. maj 2018 kl. 10:46
Af William Markussen Rysagervej 21 4690 Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Ole Vive
Jeg skriver til dig for at give dig lidt information og baggrundsviden, inden den politiske behandling af EUC Sjællands ønske om at få ændret den gældende lokalplan, således at de kan etablere 130 lejligheder i Skolegade 21.

EUC's argument for sit ønske om at få ændret lokalplanen, er jo, at bygningerne i dag står tomme, fordi der ikke længere er elever i Haslev.

Det politikerne vel må spørge EUC om er; hvad skyldes det? Jeg ser frem til at høre EUC's svar.

En nærliggende årsag til, at der i dag ikke er nogen elever i Haslev, er, at EUC har nedlagt og flyttet en lang række uddannelser til deres afdelinger i Køge og Næstved.

Dertil en lang række korte kurser, hoteldrift og arrangementer i Restaurant Bygmesteren, der alt sammen blev lukket ned kort efter etableringen af EUC Sjælland.

Alle uddannelser og kurser er af EUC nedlagt eller flyttet til EUC's afdelinger i Køge og Næstved, hvor der er gennemført betydelige bygningsudvidelser.

Så i stedet for at påføre Haslev alle de problemer 130 lejligheder vil medføre af trafikale og sociale problemer og med stor risiko for en ødelæggelse af hele miljøet omkring skoleparken, skulle Faxe Kommune hellere pålægge EUC Sjælland at få genetableret et varieret uddannelsesudbud.

Faxe Kommune kunne jo gå forrest i en ny udvikling af Haandværkerhøjskolen ved at foreslå en placering af at en af de nye FGU-skoler (Forberedende Grunduddannelse) i Haandværkerhøjskolens bygninger, de vil passe perfekt til den nye uddannelse. Undertegnede har en række ideer til hvilke linjer der kunne etableres inden for alle tre retninger af den nye FGU-uddannelse, og hvis ikke FGU kan udnytte hele bygningskomplekset, er der mange andre muligheder f.eks. en Fri Fagskole eller inden for kursusvirksomhed og arrangementer af enhver art.

Haandværkerhøjskolens historier har vist, at det har været muligt at fylde lokalerne med elever siden 1922, så med en smule initiativ og optimisme vil det også være muligt i fremtiden.

(Indlægget er forkortet af redaktionen)