19. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historikken om natbus 99N til Faxe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historikken om natbus 99N til Faxe
Debat Faxe - 29. april 2019 kl. 11:22
Af Sejer Folke Medlem af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da vi i Enhedslisten 19. december 2018 stemte for at Stevns skulle overtage driften af bus 99N, var det for os underforstået at, hvis Faxe ville være med til at betale for, at den skulle køre til Karise, så skulle vi selvfølgelig sige ja.

Det må bestemt også have været underforstået for andre. Ellers ville der jo ikke være nogen grund til at de to forvaltninger holdt møde om sagen i januar 2019.

Yderligere så vedtog flertallet i plan- , miljø- og teknikudvalget i Stevns Kommune på deres møde i marts at anbefale, at bussen skulle køre både til Karise og Rødvig (fuldstændig i overensstemmelse med Enhedslistens ønske).

På økonomiudvalgets møde en uge senere blev denne beslutning væltet, og flertalsgruppen i Stevns Kommune (V-K-S og R) besluttede, at Stevns Kommune skulle droppe samarbejdet om bussen til Karise.

For Enhedslisten Stevns var det en uforståelig beslutning, fordi det er de unge i Karise, der bliver sorteper.

Sejr Folkes debatindlæg svarer på dette brev fra Stevns borgmester Anette Mortensen (V):

Hendes brev er et svar til Faxes borgmester Ole Vive (V) fra 5. april 2019:

Vedrørende natbus 99N
Til kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune

Det er med stor forundring og beklagelse, at økonomiudvalget i Faxe Kommune via pressen har erfaret, at kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune har besluttet at overtage driften af buslinje 99N alene og lade Karise udgå af ruten.

Vi undrer os over forløbet. Siden oktober 2018 har der været dialog, både på administrativt og politisk niveau, omkring overtagelse af driften af buslinjen. I denne dialog har Faxe Kommune skriftligt tilkendegivet interessen for at fortsætte driften af buslinjen, men påpeget, at det krævede politisk behandling af sagen. I januar 2019 godkendte Teknik- og Miljøudvalget videreførelsen af ruten til Karise indenfor den angivne økonomiske ramme. Denne beslutning blev meddelt Stevns Kommune.

Af dagspressen fremgår, at Stevns Kommune har forhørt sig hos både Køge og Faxe kommuner om interessen for at blive medejere af ruten - og at begge kommuner har svaret negativt. Det forstår vi ikke.

Derudover undrer det os, at meddelelse om Stevns Kommunes beslutning, der vil påvirke borgerne i Karise, først tilgår Faxe Kommune, efter at vores administration har udbedt sig en tilbagemelding, samt at der ikke fra Stevns Kommune har været nogen form for dialog eller information fra politisk side, at Karise udgår af ruten.

Vi har noteret os, at Stevns Kommunes udvalg for Plan, Miljø og Teknik den 12. marts 2019 overfor kommunalbestyrelse og Økonomiudvalg anbefalede at overtage driften sammen med Faxe Kommune, tilføje Rødvig til ruten og ændre frekvensen af afgange på ruten.

På baggrund af ovenstående vil jeg, på vegne af økonomiudvalget, bede kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune om en tilbagemelding på sagen og forløbet om at videreføre ruten uden Faxe Kommunes deltagelse.

Med venlig hilsen
Ole Vive
Borgmester