14. december 2017
Foto: Morten Chas Overgaard
Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haslev svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haslev svømmehal
Debat Faxe - 10. oktober 2017 kl. 10:01
Af Eli Jacobi Nielsen Spidskandidat, Dansk Folkeparti Prins Buris Vej 19, Karise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et debatindlæg i Sjællandske den 10. oktober efterlyses partiernes holdning til renovering og udskiftning af Haslev svømmehal.

Det er velkendt at hallen er nedslidt og ikke længere tidssvarende, med behov for omfattende vedligeholdelse. En plan for ekstraordinær vedligeholdelse, og finansiering af denne, blev derfor godkendt i Økonomiudvalget d. 6. september, og hallens levetid kan således forlænges, men det er også klart at der er tale om en stakket frist.

Der bliver imidlertid tale om en meget stor investering, og det er derfor fornuftigt at der i det kommende budget for 2019-2021 er afsat midler til opsparing til en ny hal, efter samme princip som opsparingen til nye idrætshaller. En endelig beslutning om tidspunkt for opførelse skal derfor ikke træffes her og nu, men vil afhænge af den økonomiske udvikling i de kommende år, og behovet for andre uopsættelige investeringer.

Investeringens størrelse vil også afhænge af at man nøjes med en traditionel, funktionel hal, bygget efter anerkendte, afprøvede principper, og ikke kaster sig ud i et avanceret, eksperimentelt projekt, der kan resultere i en gentagelse af fiaskoen med Vibengskolen. Floromvundne lovprisninger på de glittede sider i tidsskrifter for arkitektur kan borgerne ikke bruge til ret meget, deres behov er alene en velfungerende og tidssvarende hal.