22. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haslev Kirke og byens fugleliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haslev Kirke og byens fugleliv
Debat Faxe - 28. juni 2018 kl. 09:55
Af Karen Bryld Hansen Vesterled 11, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jesper Petersen, Søtorupvej 5, har i to læserbreve - 2. november 2017 og 9. juni 2018 - givet udtryk for utilfredshed med Haslev Kirkes byggeri i form af Kirkehuset og Glashuset, da de store glaspartier i byggeriet i følge Jesper Petersen er dødsfælder for områdets vilde fugle.

Vi kan heldigvis ikke dokumentere denne påstand. Vi har igennem de snart seks år, bygningen har eksisteret, ikke fundet døde fugle i og omkring bygningen. Vi har heller ikke registreret mærker af påflyvninger på glasruderne. Hvis det havde været tilfældet, ville menighedsrådet naturligvis have reageret på dette.

Alle ruder i byggeriet har trelags glas med belægninger for at minimere energiforbruget. Denne type glas er også med til at reducere påflyvning fra fuglene, da disse ruder ikke opleves, som luft fuglene kan flyve igennem.

Vi vil naturligvis også fremadrettet være opmærksom på, om byggeriet er til skade for Haslevs fugleliv. På Haslev Kirkegård arbejder vi for tiden med at undersøge mulighederne for at opsætte flere fuglekasser, hvilket vi håber kan være med til at gavne fuglelivet og understrege, at Haslev Kirke er grøn kirke, der ønsker at være med til at tage vare på Guds skaberværk.