22. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode Konservative aftryk på budgetaftalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode Konservative aftryk på budgetaftalen
Debat Faxe - 16. september 2020 kl. 10:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Michael Christensen (K)
Gruppeformand i Faxe Byråd

Nogle af de væsentligste årsager til, at vi kan se os i budgetaftalen, er det fokus og løft vi lægger op til for vores skoler.

Selv i en tid med lavere elevtal har vi fundet ekstra penge, både til specialområdet og den almindelige folkeskole.

Skoleområdet er et af de områder, som absolut trænger til en styrkelse. Jeg vil endvidere gerne fremhæve, at vi etablerer en pulje til understøttelse af lokale initiativer for at styrke turisme og erhverv i Faxe Kommune

Vi har også etableret en pulje på fire millioner kroner i 2021 til at realisere energibesparelser i kommunale bygninger.

Det glæder mig, at vi også undersøger mulighederne for flere lokale, billetfrie busser i lighed med rute 266.

Flere kommuner er netop kommet til den konklusion, at det er for dyrt at opkræve billetter, og man har omlagt lokale ruter til billetfri drift. Det er også med til at markere os som en progressiv og nytænkende kommune

På foranledning af Det Konservative Folkeparti afsætter vi nu penge til etablering af motorvejsramper ved Ulse.

Det er et vigtigt signal at sende til Christiansborg, at vi nu er klar til en videre dialog om disse ramper.

Det er en vigtig sag, da det kan gavne udviklingen for både pendlere og erhvervsdrivende i den sydlige og østlige del af kommunen.

Vi vil gerne takke budgetparterne for at have en konstruktiv tilgang til problemstillingen med at sikre skolevejen Bråbyvej/Køgevej. Det var vigtigt for os, at sikkerheden kom først, og der bliver etableret lyskryds og sikre cykelstier med det samme.

Endvidere er vi glade for den balancerede løsning for ønsket om en omfartsvej fra Ny Ulsevej til Køgevej.

De oprindelige tanker med alene at lede trafik rundt om byen, tæt på den nuværende bygrænse, gav stærkt begrænsede mulighed for udvikling af byen i dette område, samt store gener for beboerne op til den nye vej.

Her er vi meget positive over den konstruktive tilgang, der har været for at ændre disse planer.

De planer, som er i spil, giver en markant bedre mulighed for at kunne nedbringe gener for beboerne omkring omfartsvejen, markant bedre mulighed for rekreative områder og ikke mindst en progressiv tilgang til byudviklingen i dette område.

Her deltager vi gerne i de kommende drøftelser sammen med lodsejerne og interessenterne, så vi kan komme i gang med byudviklingen.

Der spares også op til en ny svømmehal. og alle tiltag støtter Det Konservative Folkepartis vision om, at Faxe Kommune i fremtiden skal kunne håndtere en markant tilflytning.

Vi skal være et sted, som familier vælger til på grund af skoler, natur og fritids- og kulturtilbud.

Har debatten om sexisme taget overhånd?