5. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe bør ikke give plads til Fiks-Faxerier med klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe bør ikke give plads til Fiks-Faxerier med klimaet
Debat Faxe - 15. maj 2020 kl. 11:56
Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dronningen udtalte i et interview i forbindelse med 80-års fødselsdagen, at panik ikke er løsningen på klimakrisen. Det har hun ganske ret i. Langsigtet planlægning er nødvendig, ikke kortsigtede hovsaløsninger eller tankeløse panikhandlinger.

Derfor hilser Verdens Skove også Faxe Kommunes ny oplæg om klima-, miljø- og naturpolitik velkommen. Det er et udkast med høje ambitioner. Landboforeningen Gefion roser her i avisen den 11. april, at natur, klima og miljø tænkes sammen i oplægget.

Det er Verdens Skove meget enig i. Ikke mindst bør to af vore største udfordringer i dag - truslerne mod natur og klima samtænkes. Hverken biodiversitetskrisen eller klimakrisen bør fejes ind under gulvtæppet, men gribes an her og nu.

At sætte FN's 17 verdensmål som rammen om en ny grøn vision giver et solidt grundlag for en fremsynet klima- og naturpolitik. Men det er samtidig visioner, der forpligter og kræver kundskab og handlekraft.

Planer om flere solceller i Faxe er bestemt en grøn løsning, der peger i den rigtige retning. Danmark har brug for langt mere solenergi og dermed CO2- fri energi end i dag.

Verdens Skove har tidligere ytret kritik af, at et nyt flisværk i Haslev sejlede gennem forvaltning og byråd uden at nogen ytrede et kritisk kvæk. Allerede i 2014 udtalte professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, at vedtage at biomasse er CO2-fri, svarer til at vedtage, at »Jorden er flad«.

Over fem års kritik fra forskere og NGO'er af biomasse som en klima-belastende energikilde er dog åbenbart gået hus forbi i Faxe Byråd. Den uheldige historie om flisværket bør være en advarsel.

Hvis ambitiøse grønne mål ikke skal blive tom retorik, er det nødvendigt, at både forvaltning og politikere i Faxe kommer op i et væsentligt højere og mere CO2-frit klimagear.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?