29. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det dumme besparelseskatalog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det dumme besparelseskatalog
Debat Faxe - 20. september 2020 kl. 16:53
Af Lars Folmann, Dansk Folkeparti i Faxe Kommune

»Det skal være slut med underbudgettering«, var overskriften i en artikel i avisen fredag, hvor borgmester Ole Vive slutter artiklen med at sige:

- Vi har ikke haft muligheden for at udfordre de snærende økonomiske rammer fra staten før, for vi har simpelthen ikke haft pengene.

At vi ikke har haft pengene til at udfordre disse snærende økonomiske rammer er ikke rigtigt.

Vi har alle set store anlægsprojekter i kommunen og en enkelt skattelettelse i de forgangne år, altså penge man havde i kassen og kunne have valgt at flytte til driftsbudgettet og i stedet bruge på borgerservice, hvis man havde vidst bedre.

Stort set alle som har forhandlet budgetter i de sidste mange år, har ladet sig forbrænde af de nøgletal som Kommunernes Landsforening (KL) melder ud i foråret og betragtet dem som en økonomisk udgiftsramme, mejslet i stentavler og som skulle overholdes, koste hvad det ville, med resultat i en ringere service til kommunens borgere. Der er flere artikler og udsagn at finde på Internettet som bekræfter dette.

Der var ingen der ville udfordre de såkaldte udgiftsrammer, før jeg bad forvaltningen om at lave en sammenligning mellem alle landets kommuner, af hvordan den nationale udgiftsramme blev fordelt i forhold til befolkningstal og udgiftsbehovet i den enkelte kommune.

De tal viste at nogle kommuner fik lov at bruge 9.000 kroner mere pr. borger, end deres udgiftsbehov og at Faxe Kommune til sammenligning blev snydt for små 1.200 kroner pr. borger, penge som er nødvendige for at kunne leve op til de krav der er henhold til servicelov og øvrig lovgivning om serviceniveauet i forhold til borgerne.

Først da kommunalbestyrelse og medarbejderorganisationer fik kendskab til dette regnestykke, og den mærkværdige og uretfærdige fordeling var åbenlys for alle, fik piben så en anden lyd.

Borgmesterens udmelding lyder rigtig godt, og jeg ser frem til, at der bliver fremlagt en økonomisk politik og en budgetvejledning, der afspejler udmeldingen. Jeg er nok ikke helt alene, når jeg siger, at jeg i forvejen er godt træt af det årlige teaterstykke, der opføres i forbindelse med budgetprocessen, med samme dumme manuskript og det samme dumme besparelseskatalog.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?