10. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den cykelsti er uansvarlig!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den cykelsti er uansvarlig!
Opdateret 26. november 2018 kl. 12:37
Debat Faxe - 23. november 2018 kl. 21:38
Af Ole Hansen Røn Alle 39, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et debatindlæg fra Birthe Poulsen Jensen i Dagbladet 22. november, om et cykelprojekt i Søndergade og på Troelstrupvej - angiveligt til seks millioner kroner kroner - får mig op i det røde felt.

arrow Læs også: Teknik-formand svarer på cykelsti-kritik

Det er helt uansvarligt, at bruge så mange penge på dette projekt.

Der er andre mere vigtige projekter, når vi taler om cykelstier.

Det gælder f.eks. cykelstierne på Ringstedvej.

Jeg havde for tre år siden et debatindlæg i Dagbladet, hvor jeg konstaterede, at mange bilister holdt ulovligt på Ringstedvej, da de holdt på cykelstien, hvilket er ulovligt.

Inden mit debatindlæg havde jeg kontaktet politiet pr. e-mail. Herfra fik jeg ret i, at mange holdt ulovligt. Lokalpolitiet var efter min henvendelse ude for at se på forholdene.

Efterfølgende fik jeg en e-mail fra politiet, hvor de fortalte mig, at de ville indrykke annoncer i Haslev Posten om en indkørselsperiode, hvorefter der ville falde bøder.

Efterfølgende var der et indlæg fra kommunen, hvor Ivan Lileeng, fortalte, at hvis der er nogen, som har et godt forslag til løsning af problemet, så tager han i mod det.

Nu er der gået snart fire år, og der er ingen, som gør noget.

Jeg konstaterer, at jeg hver dag i Dagbladet kan læse, at der været fartkontrol der, hvor mange bilister kører for stærkt.

Det er selvfølgelig ikke lovligt, men det er åbenbart lovligt - eller i hvert fald straffrit - at holde ulovligt, på Ringstedvej i Haslev.

Det er derfor spændende at høre, hvorfor politiet er blevet sat skatmat, siden man stadigvæk accepterer, at der holdes ulovligt på Ringstedvej.

Jeg vil også gerne have en kommentar fra Faxe Kommune: Hvorfor vil man bruge så mange millioner kroner på en cykelsti i Søndergade og på Troelstrupvej, når man har et problem med cykelstierne på Ringstedvej.

Jeg anbefaler, at kommunen, bruger de seks millioner kroner til at få en konstruktiv løsning mellem politi og Faxe Kommune, da det er helt uacceptabelt, at der bruges så mange penge helt unødvendigt.

arrow Ingen p-pladser på flere matrikler
23. november 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:33
arrow Er cykelstien nødvendig?
28. februar 2018 kl. 09:32 Opdateret: kl. 09:32
arrow Ny cykelsti gennem Haslev
03. februar 2018 kl. 11:34 Opdateret: kl. 14:21