26. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi vil gerne have en omfartsvej i Rønnede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi vil gerne have en omfartsvej i Rønnede
Debat Faxe - 06. september 2021 kl. 14:36
Af Merete Toylsbjerg, Drosselvej 15, Rønnede

Vi har mere behov for en omfartsvej end i Haslev.

Vi er vel 5-600 som hver dag skal ud på Faxevejen. Her skal vi krydse trafikken fra og mod Faxe.

Krydset i Rønnede er det mest trafikerede kryds i hele Faxe Kommune, og trafikken er øget markant, siden der var trafiktælling sidst. Og trafiklyset løser ikke problemet.

Lastbiltrafikken er øget, og er der to store lastbiler efter hinanden skal man være heldig, hvis der kommer to biler med over,

Holder du i kø som nr. 25 skal du vente til lyset er skiftet ca. seks gange, før du kan forvente at komme over. Det er ikke kun i myldretiden, at det er slemt. Det kan være på alle tider, flere gange om dagen. Hvad med den stigende forurening med alle de biler der holder i tomgang?

En omfartsvej rundt om Rønnede vil få Faxe Kommune til at hænge mere sammen, når man får en vej nord om byen direkte til omfartsvejen mod Haslev og Ringsted.

Man kan lave en rundkørsel hvor vejen krydser Dalbyvejen, ligesom den der er på Ny Næstvedvej ved motorvejen.

Med etablering af de nordgående ramper til motorvejen vil alle fra den østlige ende i kommunen spare tid og forurening,

En billig løsning, mens vi venter på omfartsvejen, er at gøre Kongstedvej (som før) ensrettet med udkørsel til Vordingborgvej kun mod højre og kun for personbiler med lav hastighed.

Er Rønnede blevet glemt i trafikplanlægningen?

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?