23. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lad os tilbyde unge fritidsjob på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lad os tilbyde unge fritidsjob på plejehjem
Debat Faxe - 22. september 2021 kl. 17:15
Af Stella Elisabeth Mikkelsen Kandidat til byrådet for Det Konservative Folkeparti Enighedsvej 8, Haslev

Et fritidsjob er en god indgang til arbejdsmarkedet og kan blive et springbræt til uddannelse og valg af karriere.

Mange kommuner spørger, hvad der kan gøres for at give flere unge mennesker lyst til at vælge en social- og sundhedsuddannelse? At skabe fritidsjobs på plejehjem kan være en afgørende faktor for den unges valg af uddannelse.

Lad os gøre som mange virksomheder, nemlig at bruge fritidsjob som en del af rekrutteringsstrategien. Andre kommuner har allerede indført ordningen med stor succes - lad os følge trop og skabe gode rammer for fremtidens omsorgspleje.

De unge skal ikke stå med plejeopgaverne. De skal derimod skabe nærvær; snakke med de ældre, spille spil, læse med dem, eller bare holde i hånd og være et frisk pust i hverdagen til gensidig glæde.

Fremtiden byder på udfordringer indenfor vores sundhedsområde med mangel på både SOSU'er og sygeplejersker.

Landets kommuner vil mangle 41.000 nye ansatte på SOSU-området de næste 10 år ifølge FOA's analyser.

Fritidsjob på vores plejehjem er langt fra hele løsningen, men Det Konservative Folkeparti ser det som et skridt i den rigtige retning, når det gælder om at løfte andelen af unge, der søger uddannelse og siden ansættelse i plejesektoren.

Derfor vil Det Konservative Folkeparti forslå at tillade "fritidsjob for unge" på vores kommunale plejehjem.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?