22. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kassen er ikke tom - men!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kassen er ikke tom - men!
Opdateret 14. oktober 2021 kl. 15:05
Debat Faxe - 14. oktober 2021 kl. 15:03
Af Camilla Meyer, borgmesterkandidat for socialdemokratiet, Borupvej 66, 4683 Rønnede og Per Thomsen kandidat for socialdemokratiet, Hørvænget 56, 4690 Haslev

I socialdemokratiet anerkender vi, at vi er udfordrede på økonomien - gør vi ikke det, kan det få fatale konsekvenser.

Vi har ikke alle løsningsforslagene, ud over at prioritere klogt og begrænse udgifterne, hvor de ikke er velfærdsforringende.

Lige nu er likviditet på et acceptabelt niveau, det er dog kortvarigt set ud fra såvel budgetforliget mellem flertalsgruppen og Konservativ Folkeparti, som ud fra forventningerne til årets regnskab.

Bolig- og Indenrigsministeriets anbefaler, at en kommunes likviditet er på mindst 2.000 kr. pr. indbygger.

Den grænse kommer vi tæt på til næste år og ud fra likviditetsprognosen i budgetforliget kommer vi under om et par år.

Politisk har vi vedtaget en økonomisk strategi hvor minimumskravet til likviditeten er 100 mio. kroner og den grænse vil vi komme langt under allerede til næste år.

Prognosen medregner ikke det opsparede beløb til ny svømmehal i Haslev som udgør 32,8 millioner kroner i år - stigende til 72,8 millioner kroner i 2025.

Vi opfatter det som misvisnede at medtage en opsparing, da det ikke er penge der kan indgå i det økonomiske råderum, hvis man mener alvorligt, at Svømmehallen faktisk skal bygges.

Vi har præsenteret et alternativt budget. Det løser bestemt heller ikke alle de økonomiske udfordringer.

Vi vil opretholde velfærd, frem for investeringer i naturødelæggende og unødvendige anlægsopgaver - hvorfor vi her gentager vores nej - til en ny omfartsvej i Haslev.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?