20. januar 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Integrationsdebatten har flere nuancer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Integrationsdebatten har flere nuancer
Debat Faxe - 03. januar 2019 kl. 11:37
Af Arne Rohde Vordingborgvej 414, Dalby Medlem af Radikale Venstre
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et læserbrev 2. januar 2018 refererer Eli Jacobi Nielsen, gruppeformand for DF i Faxe byråd, til en undersøgelse som er blevet tilbagevist som uvidenskablig.

Historien var baseret på en ny undersøgelse fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Den skulle angiveligt vise, at »tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end anden generation i skolen og på arbejdsmarkedet«. I en leder samme dag gav avisen den fuld peber under overskriften »Bryd nu ud af jeres parallelsamfund!«.

Lederen konstaterede, at »Danmark har fået en etnisk underklasse, som nægter at blive en del af fællesskabet«. Hårde ord, må man sige. Og den sluttede af med en opfordring til politikerne: »Læs denne rapport, og lær af den. Vi skal blive ved med at arbejde for at løse integrationsproblemerne, og vi skal på samme tid forholde os til antallet af ikkevestlige indvandrere i vores samfund.«

Berlingske hævder, at denne befolkningsgruppe ligefrem lever i et »parallelsamfund« og udgør »en etnisk underklasse, som nægter at blive en del af fællesskabet«.

Men helt så solid er dokumentationen ikke. Undersøgelsen indikerer bestemt, at der fortsat er integrationsproblemer med tredjegenerationsindvandrere, men der er flere meget væsentlige forbehold og nuancer, som er værd at fremhæve.

Som forskningsdirektør Jan Rose Skaksen og seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden påpeger i en kommentar på fondens hjemmeside, er det »mildest talt problematisk at anvende analysen til at konkludere noget håndfast omkring tredjegeneration«. En pointe, som forskningsdirektøren gentager i en artikel i onsdagens Berlingske.

Det skyldes særligt tre forhold. For det første defineres tredjegenerationsindvandrere som personer, der ikke har en forælder med dansk oprindelse. Barnet af en kvinde, der har pakistanske forældre og har giftet sig med en dansk mand, tæller altså ikke med. Dermed udelukker man en gruppe, der formentlig i gennemsnit vil være relativt godt integreret. Og som de to forskere skriver:

»Til gengæld medregnes tilfælde, hvor en efterkommer har valgt at gifte sig med en indvandrer, hvilket gælder for knap tre ud af fire af dem, der indgår i analysen.«

Integrationsministeriet påpeger i Berlingskes opfølgende artikel, at ministeriet henholder sig til Danmarks Statistiks definition af tredjegenerationsindvandrere. En definition, der er sammensat ud fra to hensyn: For det første, at gruppen skal være homogen, og for det andet, at den skal adskille sig fra resten af befolkningen.

Problemet er, at det formentlig ikke er sådan, mange vil forstå begrebet tredjegenerationsindvandrer, og at man ud fra en sådan definition ikke kan sige noget særligt dækkende om integrationen af indvandrere over generationer.

(forkortet af redaktionen)