20. februar 2019
Thomas Howalt Andersen
Foto: Thomas Howalt Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvor skal vi hen, du?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvor skal vi hen, du?
Debat Faxe - 16. januar 2019 kl. 21:32
Af Tanja Larsson Liebstokvej 2b, 4640 Faxe Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Faxe og Stevns, og fysioterapeut
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Hva' hvor skal vi hen du?"
Sådan spurgte skærmtrolden Hugo i 90'erne. Man fristes til at stille

Lars Løkke det samme spørgsmål - for hvor skal vi egentligt hen med vores sundhedsvæsen i

Danmark?
I 8 lange måneder har landets statsminister holdt hele sundhedsvæsnet fanget i ingenmandsland,

fordi der "lige om lidt" ville komme et revolutionerede sundhedsudspil.

Og hvad får vi så?
Vi får tilbuddet om at afskaffe den lokale, demokratiske medindflydelse på sundhedsområdet, og

vi får tilbudt en sundhedsreform, som, lige som SKAT, er en centraliseringsøvelse.

Jeg er enig med Lars Løkke, i det han ønsker at opnå, men når nu Venstre har haft magten stort set

hele dette årtusinde, hvorfor har de så ikke gjort noget ved det tidligere? Hvorfor vente hele 8

måneder på at forlange et fælles IT-system, forlange en form for barselshotel eller forlange at

sygehusene henviser til hinanden, når nu problemerne var identificeret?

Disse tiltag kunne SAGTENS være besluttet uden indførelsen af endnu en centraliseringsreform -

som blot gør sundhedsvæsnet til et nyt SKAT, og afskaffer det lokale demokrati, og dermed

borgernes medbestemmelse.
Socialdemokratiet, og os der er ansatte i sundhedsvæsnet, har i mange, mange år gjort

opmærksomme på netop de udfordringer, Lars Løkke tog op i dag på pressemødet.

De 6 milliarder kunne sagtens kanaliseres ud i Regionerne og Kommunerne uden en

centraliseringsreform.
Man skærer 205 stillinger i regionerne for at spare - men man glemte at fortælle, at man på den

anden side skal bruge 293 nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg tvivler på, at de arbejder gratis.

Sundhedsvæsnet har hverken brug for endnu en omstrukturering eller centralisering - blot 12 år

efter den sidste - som kun vil bidrage med mere administration og ikke med flere varme hænder.

Det som jeg, og mine kollegaer har brug for, er ro. Ro til at passe vores arbejde, ro til at fokusere

på patienterne, ro til at lade de varme hænder arbejde, ro til at fokusere på vores kerneopgaver,

nemlig patienternes og borgernes helbred og genoptræning, og ikke mindst har vi brug for bedre

arbejdsvilkår og flere kollegaer - brug de 6 milliarder på dét, ikke på en reform.