22. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Ældre i egen bolig svigtes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Ældre i egen bolig svigtes
Debat Faxe - 23. august 2021 kl. 11:37
Af Pia Backquist Torvegade 34, Faxe Kandidat til KV21 for Nye Borgerlige

I Faxe Kommune svigter man vores ældre borgere, der er blevet "for gamle" til at blive boende i deres eget hus.

En borger, der har nedsparet i sit hus gennem en del år, og som ikke længere kan passe hus og have, og som bliver nødsaget til at sælge huset, kan ikke få en ældrevenlig bolig i Faxe Kommune.

På trods af opskrivning i flere boligselskaber, så er udmeldingen, at lejligheder i stueplan er forbeholdt Visiteringen i Faxe kommune.

For at få en stuelejlighed, skal man altså visiteres af kommunen. For at blive visiteret, skal man være handicappet og have brug for hjælpemidler.

En diagnose med kol og en blodprop i lungen er ikke nok til at blive visiteret. Men netop disse to sygdomme gør en borger dårligere gående, og borgeren kan have problemer med trapper, hvorfor det er urealistisk, at borgeren skal flytte i en lejlighed på 1. eller 2. sal i en ejendom uden elevator.

I Faxe kommune bliver vi nødt til at se på flere ældrevenlige boliger, boliger til ældre uden begrænsninger ved visitation. Boliger der ligger centralt i forhold til indkøb. Boliger, som ældre, der får solgt deres hus, kan flytte ind i.

Rundt om i kommunen ser man bygninger og grunde, der forfalder og er en øjebæ.

Det nytter ikke noget, og det er ikke værdigt, at vores ældre borgere skal fastholdes i en bolig, som de ikke har råd til at vedligeholde.

Kommunen skal have mere fokus på vores ældre borgere, der har egen bolig - inden det bliver for sent.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?