21. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredt forlig om bevarelse af skolestrukturen
Debat Faxe - 10. september 2021 kl. 10:37
Af Camilla Meyer Borupvej 66, Rønnede borgmesterkandidat for Socialdemokratiet og Knud Erik Hansen (S) Stenagervej 28, Faxe næstformand i b

Tilflyttere garanteres plads på den lokale skole, og skolerne får øgede frihedsgrader.

Efter en lang proces med inddragelse af alle relevante parter, skolebestyrelser, medarbejdere, elever, ledere og eksterne parter blev otte af børn- & læringsudvalgets ni medlemmer, Socialdemokratiet, Venstre, Lokallisten og Dansk Folkeparti enige om overfor byrådet at vælge model 1 med bevarelse af den nuværende skolestruktur. Beslutningen udvides med en præcisering af, at der skal et stærkere og mere konkret fokus på at de enkelte ni skoler i højere grad benytter allerede eksisterende råderum samt får mulighed for at benytte øgede frihedsgrader.

Derudover indføres en garanti for, at alle tilflyttede elever tilbydes plads på den lokale skole.

For Socialdemokratiet har det været vigtigt at de øgede frihedsgrader og garantien for tilflytteres plads på den lokale skole kan rummes inden for den nuværende skolestruktur. Bevarelsen af tre distriktsskoler giver kontinuitet, økonomisk stabilitet, mulighed for bred vifte af faglighed og den stærkest mulige understøttelse af »Fælles om forebyggelse« og »Børn i fællesskaber« til gavn for børn med udfordringer.

Socialdemokratiet finder det særlig vigtigt, at beslutningen om bevarelsen af den nuværende skolestruktur - med væsentlige forbedringer - træffes af et meget bredt flertal. Vi opfatter det som en garanti for, at skolerne nu kan få ro til at arbejde uden at frygte nye skolestrukturprocesser i den nærmeste fremtid. Høringssvarene viser, at det er det man ønsker på skolerne.

Synes du, at kommunen er der for dig?