18. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligbyggeri eller uddannelse?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligbyggeri eller uddannelse?
Debat Faxe - 30. oktober 2019 kl. 13:43
Af Jørgen Hansen Kaare Klints Vej 21, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Kommunes økonomiudvalg vender tommelfingeren ned for et kommunalt tilskud på 15 millioner kroner til etablering af Haslev Efterskole - Håndværk, Design og Teknologi. Det blev altså et nej til kommunal støtte til denne fremragende ide. Det fremgår af økonomiudvalgets referat fra mødet 2. oktober 2019.

Hvad så, kære folkevalgte i Faxe Kommunes byråd?

Selv om kommunen i første omgang har sagt nej til et tilskud til etablering af en efterskole, behøver den jo ikke aktivt at modarbejde bestyrelsens bestræbelser.

EUC-Sjælland har bestemt sig for at sælge Haandværkerhøjskolen til den højest mulige pris i stedet for at tilbyde erhvervsuddannelse for unge i Faxe Kommune.

Det ses i en halvsides annonce i "Erhverv Sjælland" den 17. oktober, hvor der annonceres med "Anvendelig til fortsat skoledrift - Anvendelig til boliger v/ ændret lokalplan".

Som bekendt blev boligplanerne mødt med massive protester og høringssvar fra naboer og borgere i Haslev.

Nu er er planerne kommet op igen, endda med forslag om en ny vej ned over "Skoleengen" og "Skoleparken".

Det er altså ikke fortsat skoledrift kommunen vil kæmpe for!

Man vil åbenbart hellere have boliger?

Eller har nogen i kommunen faktisk lovet EUC-Sjælland en ændring af kommuneplanen?

EUC-Sjællands beslutning om at forlade Haandværkerhøjskolen efterlader et "tomrum", som enten kan udvikle sig til en succeshistorie, eller den kan ende i det modsatte, hvis udviklingen overlades til dem, der forlader byen.

Derfor følgende konstruktive forslag til Faxe Kommunes folkevalgte byrådsmedlemmer:

For det første:
Bed Plan- og Kulturudvalget om at stoppe planarbejdet med vej over "Skoleengen" og boliger på Haandværkerhøjskolen.

Der er allerede brugt alt for mange ressourcer på et overdimensioneret og fejlplaceret boligbyggeri i "Skoleparken". EUC-Sjælland har intet krav på, at kommunen bøjer sig for en ide om boligbyggeri. Tværtimod påfører de kommunen og Haslev By et problem. Det kunne måske vendes til en udfordring, et "tomrum", som kan give plads til nytænkning.

For det andet:
Kræfterne bør i stedet bruges konstruktivt på at skabe nyt liv og uddannelse til "Skolebyen i det grønne".

Faxe Kommune mangler jo i den grad et tilbud til unge med sigte på erhvervsuddannelse. Aktive borgere, folkevalgte og kommunen i det hele taget, bør arbejde sammen om at bevare "Skoleparken" og "Skoleengen" i stedet for at lade EUC-Sjælland diktere udviklingen.

Her er så store værdier og uddannelsesmuligheder på spil, at et fejltrin vil få uoprettelige konsekvenser.

Kære folkevalgte - grib muligheden. Tænk uddannelse i stedet for boliger.