9. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Baltic Pipe - en miljøsynder i grøn forklædning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Baltic Pipe - en miljøsynder i grøn forklædning?
Debat Faxe - 16. april 2021 kl. 15:12
Af Finn Hansen (S) og Christina Birkemose (S) medlemmer af teknik- og miljøudvalget i Faxe Kommune

Som lokalpolitikere mener vi, at det er uansvarligt, at vi som lokalpolitikere pålægges at acceptere en ekstra risiko for miljøet i forbindelse med trykprøvning af Baltic Pipe.

Trykprøvningen medfører udledning af blandt andet kobber og svejseslagger fra det indvendige af røret opsamlet på hele dén del af rørføringen, der løber tværs over Sjælland. Som medlemmer af Teknik og Miljøudvalget har vi sammen med resten af udvalget forgæves forsøgt at få Staten til at undersøge tilstanden i Faxe Bugt, inden udledning fra rørledningen, men desværre uden held.

Selvom Miljøministeriet tydeligt har pålagt Faxe Kommune at give udledningstilladelse til 6.000 kubikmeter uden forudgående undersøgelser af, hvad det vil betyde for miljøet i bugten og tilknyttede forbindelser til vandløb, vil vi ikke stiltiende acceptere sådan en udledning.

Baltic Pipe markedsføres som en forbedring for miljøet i Europa, samlet set. Vi risikerer at betale prisen med forurening af vores vandmiljø i Faxe Bugt.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?