24. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Apropos svingbaner og nordvendte ramper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Apropos svingbaner og nordvendte ramper
Debat Faxe - 28. juni 2021 kl. 10:22
Af Birgitte Sørensen, Skovvang 22, Haslev

Tør man håbe på, at de ansvarlige i Faxe Kommune flytter fixpunktet fra nordvendte ramper ved Ulse og i stedet hæver blikket, så det bliver muligt at se andre løsningsmuligheder?

Jf. artiklen »Nordvendte ramper ved Ulse i modvind«, der har været bragt på sn.dk og faxenyt.dk, så udtaler Eli Jacobi Nielsen, der er formand for teknik- og miljøudvalget i Faxe Kommune: - Vi har i 2024 afsat 15 millioner kr. til en medfinansiering (...). Du skal kunne holde stille på broen, før du svinger ned i nordgående retning. Det kræver en ny svingbane, og det er der altså ikke plads til med den bredde broen har i dag.

Jeg vil gerne hjælpe idégenereringen i gang ved at foreslå den simple løsning, at tilslutningen ikke sker via rampen men fra vejniveauet. Dette er ikke en unik løsning og ses ved mange andre tilslutningsanlæg i det ganske land. I hele sagen omkring den østlige omfartsvej er det karakteristisk, at flertalsgruppen påberåber sig at være visionære i forhold til at løse trafikale udfordringer, men deres løsningsmodel svarer til, at man kun har en hammer i sin værktøjskasse og derfor ser alle problemer som noget der skal sømmes.

Løsningen med omfartsvejen og boligudbygningen er visionsløst og et quickfix, og flertalsgruppen har på intet tidspunkt forholdt sig til, at den ødelægger vigtig og bevaringsværdig kulturarv. Det er et privilegium at blive valgt ind i byrådet - ikke at beslutte at bygge omfartsveje - og det fordrer et særligt ansvar: at man kan se tingene i et helhedsperspektiv og kan tænke ud af boksen, når noget er svært og samtidigt maksimere udbyttet af borgernes penge.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022