27. maj 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbent brev til SSP-styregruppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbent brev til SSP-styregruppen
Debat Faxe - 05. marts 2018 kl. 10:17
Af Majbritt Egelund Rasmussen Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre i Faxe Kommune Teestrup Bygade 27, Teestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag aften den 28. februar 2018 deltog jeg og mange andre borgere ved borgermødet vedr. tryghed på Nordskovskolen. Repræsentanter fra blandt andet politiet, Bykroen og taxavognmændene fortalte om deres indsatser for at skabe tryghed i nattelivet i Haslev. Og det var tydeligt, at de alle gør, hvad de kan indenfor deres rammer. Og at de foreløbige indsatser har haft en positiv effekt.

Dog kom det også frem, at der stadig er problemer med en lille gruppe unge, som til tider fortsat skaber utryghed.

Desværre havde ingen af medlemmerne af SSP-styregruppen mulighed for at deltage i aftenens møde. Til stede var dog yderst kompetente SSP-konsulenter, som fortalte om deres arbejde med og tilgang til de unge - og at de primært retter deres indsatser mod den store brede gruppe af unge. Deres engagement og faglighed skinnede tydeligt igennem. Godt, vi har dem i Faxe Kommune.

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på de få, der fortsat til tider skaber utryghed. Hvordan håndteres de i SSP-regi? Hvilke præventive indsatser gøres der for at sikre, at et ungt menneske ikke når så langt ud, at det skaber utryghed for andre? Jeg stillede derfor spørgsmål til de mere strategiske indsatser for at nå disse unge.

Det kunne SSP-konsulenterne forståeligt nok ikke svare fyldestgørende på, da det ligger udenfor deres ansvarsområde. Spørgsmålet var også mere rettet mod SSP-styregruppen, men da denne ikke var til stede, stiller jeg nu mit spørgsmål i dette åbne brev i stedet, da jeg mener, at det har relevans for alle borgere i Faxe Kommune:

Hvilken strategi ligger der for at nå de unge, som de nuværende indsatser ikke når? Hvilke præventive tiltag vil I foretage for at sikre, at ingen unge mennesker i Faxe Kommune starter deres voksenliv med en plettet straffeattest?

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?