4. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Visionær helhedsplan for Kildedal nord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Visionær helhedsplan for Kildedal nord
Opdateret 11. maj 2020 kl. 09:59
Debat Egedal - 11. maj 2020 kl. 09:56
Af Marianne Bjerre, Rolandsgården, Knardrupvej 43, 3660 Stenløse:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er min opfattelse, at der er mange politikere i Egedal Byråd, som er positive for etablering af arresthus på Langager jorden.

Man kan så spørge - er det den allerbedste måde at anvende kommunens jord på?

Ingen tvivl om at et arresthus vil påvirke lokalområdet negativt på mange områder. Det er ubehageligt at have så stor en fængselsinstitution i sin baghave.

Når alternativet kunne være at opføre en række spændende og attraktive boliger.

Var det måske en bedre ide at understøtte de store virksomheder i nærområdet, ved at skabe bo-muligheder for ansatte? Gøre det let at komme frem og tilbage til arbejde - og i øvrigt bruge og nyde den helt fantastiske natur, der er ved Langager. Nye borgere betaler gode skatteindtægter i kommunekassen vedvarende.

At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv er alle menneskers mål. Skabe sammenhæng med de nabokommuner, som også kan få glæde af både naturadgang og gode boliger i et vidunderligt område.

Vi kigger til hinanden her på hver sin side af åen, men kan ikke bruge vores gensidige områder uhindret. Kunne man samtænke områderne i de tre nabokommuner, så alle kunne udvikle og glæde sig ved hinandens hjælp? Tænke i helhed for området og supplere hinanden positivt.

Vi er jo de samme mennesker uanset hvilken kommune vi bor i.

Vi opfordrer byrådet i Egedal til at tænke visionært for området og samtænke det med de tilstødende nabo områder i Ballerup og Furesøen. Således at der kan skabes god og brugbar synergi over kommunegrænsen ( som her er Værebro å), og derved giver borgere fra de tre kommuner mulighed for at bruge det dejlige område ligeligt begge veje. Det kunne på sigt måske udvikle sig til en »Dyrehave version 2«, som ville sætte Egedal på landkortet som en fremtidsorienteret, grøn og progressiv kommune, der vægter natur og miljø højt. Det ville afføde respekt og tiltrække solide familier til lokalområdet.

Hvorfor ikke være lidt visionær i planlægningen og satse på en grøn fremtid, hvor der uden tvivl vil være brug for en hjælpende hånd for at bevare vores miljø.

Det er aldrig for sent at slippe naturen løs i stedet for at bygge hoteller, badeland, ferieboliger eller arresthus.

Brug nu den borgerinddragelse i byder ind til, lyt til den, brug den og vis os, at I netop godt tør være visionære og fremsynede.

Undlad at udbygge området fra Langager ned til Knardrup og fasthold det som åbent land.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?