17. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usædvanlig floskuløs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usædvanlig floskuløs
Debat Egedal - 02. september 2018 kl. 15:24
Af Anders Larsen, Æblevangen 23, 2765 Smørum,Det radikale Venstre, skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Det offentlige har i mange år forsøgt at komme tungt indforstået sprog til livs. For eksempel kunne forkortelsen eosb betyde: Efter omstændighederne snarest belejligt. I praksis var meningen tit »nu med det samme«.

Og hvorfor denne anekdote? Fordi referatet fra præsentationen af Brøndum og Fliess' skolerapport i FAA 25. august side 17 er fuld af voldsomt indforståede sætninger og positivt værdiladede ord.

»Smørum Kulturhus skal være en aktiv del af Boesagerskolen«. Hvad skal vi med ordet »aktiv«? Hvis Smørum Kulturhus skal lægges under Boesagerskolen, skal det vel ikke ligge hen som en passiv tom skal.

»Vi anbefaler at Smørum Kulturhus tænkes aktivt ind i denne proces«, citeres konsulenterne for Sort snak!

Realiteten synes nærmere at være, at kulturhus og bibliotek skal nedlægges, hvilket understøttes af formuleringen: »Biblioteket kan flyttes til idrætsanlægget«.

Også fra Ganløse er der sprogblomster. Midt i en ni linjer lang sætning står der, at det ved diverse nedlæggelser og sammenlægninger forreslås »at lave et sammenhængende børneunivers for 0-12 årige«. Det lyder jo smukt. Men står der i realiteten, at der skal laves en integreret vuggestue, fritidshjem og skole med alle klassetrin, En organisation, der nok ikke ligger på den flade hånd.

Har konsulenterne virkeligt hældt den slags positive og indforståede ordvalg ind i rapporten. Jeg bliver mistænksom og spørger mig selv, hvad det dækker over.

Måske skulle der have stået:
Desværre har Egedal brugt så mange penge på at bygge nyt rådhus og andre prestigebyggerier, at vi desværre ikke har råd til at vedligeholde vores skoler, så derfor lukker vi nogle af dem og et par dagsinstitutioner/biblioteker og klubber og samler det hele på en børne-/kulturfabrik.