18. januar 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tak for tilliden fra Radikale Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tak for tilliden fra Radikale Venstre
Debat Egedal - 12. december 2017 kl. 13:51
Af Formand for Egedal Radikale Venstre Jørgen Guldborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Kære radikale vælgere.

Tak for tilliden og din stemme på Egedal Radikale Venstre til kommunalvalget. Vi fik et flot valgresultat. En fremgang i stemmetal, og blev det tredjestørste parti i kommunen. Endvidere en fremgang fra to til tre mandater i byrådet. Genvalgt blev Rikke Mortensen, der fik et overbevisende antal personlige stemmer, kun overgået af den siddende borgmester. Nyvalg til Jacob Loessl og Helle Anna Elisabeth Nielsen, der begge fik et godt personligt valg.

Den politik, Egedal Radikale Venstre har stået for i indeværende byrådsperiode og gik til valg på, en politik med fokus på dialog, tilstedeværelse i debatten og prioritering af de borgernære områder, vil vi arbejde videre med i den kommende byrådsperiode.

Konstitueringsaftalen, som vi har tilsluttet os, har givet os plads i seks af de syv stående udvalg. En tilfredsstillende fordeling, der sikrer vores medlemmer indflydelse og indsigt i det samlede byrådsarbejde.

Den tillid så mange vælgere har vist os, vil vi kvittere med radikale mærkesager i et konstruktivt samarbejde med det øvrige nyvalgte byråd.