Debat
Egedal: Egedal Kommune har taget et stort skridt i den erhvervsvenlige retning. Politikerne har nemlig i budgettet for 2020 besluttet at halvere dækningsafgiften. En afgift på virksomhedernes bygninger, som kommunerne selv bestemmer, om de vil opkræve eller ej.
Mange kommuner opkræver slet ikke afgiften, men de lokale virksomheder i Egedal betaler i år næsten 6,3 millioner kroner i dækningsafgift. Derfor skal der herfra lyde stor ros til politikerne for at halvere regningen i 2020. Det er erhvervsvenlighed, som kan mærkes, og som er med til at gøre Egedal til et attraktivt sted at drive virksomhed.
Jeg håber, at ambitionerne ikke stopper her, men at politikerne vil fortsætte med at sætte dækningsafgiften ned, så den i løbet af to eller tre år helt forsvinder.
Politikerne i Egedal har kort sagt fået balance både i budgettet og i den måde, de har valgt at fordele midlerne på i budgettet for 2020. Her er noget til både børnene, de ældre, det sociale område og til virksomhederne. Godt arbejde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her