13. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slutreplik til Hemmingsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slutreplik til Hemmingsen
Debat Egedal - 24. september 2018 kl. 15:07
Af Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Niels Lindhardt Johansen skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Kære Peter Hemmingsen! Tak fordi du nu vedkender, at du har stemt for at bevare Ganløse Bibliotek og lokalhistorisk arkiv i Toftekildegård. Denne enstemmige byrådsbeslutning er jeg enig i.

Vi er rigtigt mange, der vil bevare Toftekildegård som en kommunal ejendom med kultur og bibliotek midt i Ganløse by. Den har en kulturhistorisk værdi ligesom for eksempel Skenkelsø Mølle og enkesædet i Stenløse.

Men nu er du altså parat til at sælge ud af arvesølvet på baggrund af rapporten fra Brøndum og Fliess.

Forslagene i rapporten er dog kun eksempler og omfatter langt fra alle muligheder. For eksempel er en flytning af 10. klasse centret på Jørlunde Skole og Ung Egedal ikke nævnt, selv om det måtte være oplagt og det mest naturlige i en skolerapport.

Og rapporten indeholder ingen værdi- eller kulturpolitiske betragtninger, som er meget væsentlige, når vi skal kunne tiltrække nye borgere til hele Egedal kommune.