22. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seniorrådet savner fokus på ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seniorrådet savner fokus på ældre
Debat Egedal - 10. september 2019 kl. 13:01
Af På Egedal Seniorråds vegne skriver formand Bjarne Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Seniorrådet har noteret sig, at et par af byrådets partier allerede nu er ude i pressen med deres tanker om det kommende års budget.

På nuværende tidspunkt drejer det sig om Venstre og SF i Egedal Kommune, som begge taler meget om småbørn/daginstitutioner og om skolebørn. Venstre nævner blandt andet »at man på landsplan og i Egedal oplever et øget pres på folkeskolen.«

Seniorrådet bemærker med undren, at ingen af de to partier nævner ældreområdet - overhovedet.

Vi er stærkt utrygge ved, at ingen af de to partier tilsyneladende ikke interesserer sig for kommunens ældre, som jo i høj grad er med til at sikre kommunens drift via de betydelige skatter, vi alle betaler - herunder skat af pensionsordninger, som mange heldigvis har sikret sig gennem et langt arbejdsliv.

Seniorrådet vil gerne gøre opmærksom på, at ældreområdet er under pres. Antallet af 75-84-årige stiger med 27,4 procent i budgetperioden 2020-2023. Antallet af 85+- årige stiger i samme periode med 56,2 procent, mens antallet af 6-16-årige (skolebørn) falder med 4,5 procent. Hvem sagde pres og på hvilket område??

Vi går selvfølgelig ud fra, at disse tal (fra Egedal Kommunes befolkningsprognose) pr. automatik på forhånd er indregnet i de kommende års budgetter, således at den demografiske udvikling ikke kommer til at berøre serviceniveauet. Alligevel er det vigtigt for os at fastholde, at serviceniveauet på ældreområdet ikke tåler forringelser, men at vi meget gerne ser forbedringer.

Seniorrådet ser derfor frem til, at alle byrådets partier og medlemmer også fokuserer på ældreområdet, således at det ikke alene er børn og unge, der får bedre velfærd og bedre vilkår. Ældreområdet er et lige så vigtigt område som skole- og daginstitutionsområdet.

Selv om det ikke er valgår, er det nødvendigt for partierne at være opmærksomme på, at kommunen hele vejen rundt skal sikre sine borgere en tryg tilværelse uanset borgernes alder.