24. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: R: Vi skal turde løsne grebet om initiativretten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

R: Vi skal turde løsne grebet om initiativretten
Debat Egedal - 18. september 2020 kl. 05:23
Af byrådsmedlem Rikke Mortensen, Radikale Venstre

Debat
Egedal: Fra alle politiske partier er ønskesedlen lang i forbindelse med budget 2021-24, men hvis man vil det hele, så er spørgsmålet, hvad vil man så egentlig, når det kommer til stykket?

I Radikale Venstre mener vi, at den absolut vigtigste dagsorden er: at få endnu bedre tag om borgerdialogen. Vi skal ikke kun lytte - vi skal turde vende beslutningskæden om og lade tingene spire udefra og ind.

Vi skal blive endnu skarpere på vores dialogiske processer. Vi skal eksperimentere med nye måder at møde borgerne på, og sammen finde de løsninger, som giver vores borgere »verdens bedste hverdag«.'

Vi har et helt konkret forslag i dette års budget: Vi ønsker et dialogforum for borgerdialog, et sted hvor vi sammen kan blive skarpere på at udvikle Egedal sammen med borgerne.

Vi skal have børn i trivsel, og det får vi ved at få sat skub på minimumsnormeringer. Derfor ønsker vi også at afsætte flere midler allerede nu. Det skal ikke kun, at det skal være »hænder«, det skal være uddannede pædagoger.

Vi ønsker flere voksne i skolen også på mellemtrinnet 4-6. klasse. Sidste år afsatte vi penge til to-voksenordning i indskolingen.

Vi vil sikre, at vores dygtige medarbejdere bruger deres ressourcer på det, som de er bedst til, og derfor ser vi gerne »pedelordningen« genoplivet samt en bedre IT understøttelse.

Der er mange unge med ondt i livet, og derfor skal vi have ressourcer til blandt andet at arbejde med ensomhed og trivsel. Vi skal tilføre området ekstra ressourcer til SSP men også ved bedre normeringer i vores klubber.

Vi skal sikre værdighed og trivsel hele livet, og derfor skal vi både sikre, at vi har de plejeboliger, som vi har behov for samtidig med, at der skal være nærværende og kompetent pleje af vores ældre medborgere. Vi ser gerne et løft af området med flere hænder og mere fokus på demens.

Vi har igennem de senere år skåret på handicapområdet. Vi ønsker, at der sker et revidering af vores kvalitetsstandarder.

Vi ser flere børn/unge med diagnoser, vi ønsker derfor, at der igangsættes et analysearbejde op i mod budget 2022.

Vi ser frem til forsatte forhandlinger om budget 2021-24, det ser lovende ud, og vi er sikre på, at vi nok skal nå frem til et godt resultat i fællesskab.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?