22. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Tak til alle frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Tak til alle frivillige
Debat Egedal - 19. september 2021 kl. 13:04
Af Line Andrup, frivilligt bestyrelsesmedlem i LSI Gymnastik, Irishaven 26, 2765 Smørum, Bo Brøndum, frivillig gruppeleder hos Spejderne i Ganløse,

Debat
Egedal: Det frivillige engagement er en vigtig del af Danmark og ikke mindst i Egedal. Derfor fejrer vi hvert år de frivillige over hele landet med forskellige arrangementer og fester.

2011 var Europæisk Frivilligår og her opstod ideen til Frivillig Fredag, der siden er blevet afholdt hvert år den sidste fredag i september. Formålet er at vise kreativiteten, mangfoldigheden og engagementet hos frivillige - og at fejre dem.

Hver by afholder deres egen version af forskellig art og størrelse. Der kan være koncerter, middage, foredrag og lignende sammenkomster og det ses, at arrangementerne er størst i de byer, der har valgt at have et kommunalt støttet Frivillig Center og/ eller frivilligkoordinator.

I Egedal fejres det med uddeling af Årets Nytænkningspris og Den Folkeoplysende Frivillighedspris på Egedal Rådhus med taler og bobler v/ Kultur- og Erhvervsudvalget, hvor alle foreninger er inviteret - både til arrangementet og til at indstille den person, de mener, skal modtage en af priserne.

Vi i Socialdemokratiet vil gerne supplere og skabe en større opmærksomhed omkring det frivillige arbejde i byen og har derfor besluttet at uddele stykker af den frivillige-kagemand til alle, der kommer forbi Egedal Centeret, Føtex ved Egedal Station, Smørum Centret og i Ganløse midtby.

Vi håber, du kommer forbi og har tid til at fortælle os, hvor du ønsker de første forbedringer i Frivillighedslivet, og ellers får du i hvert fald her vores hjertelige tak. Tak fordi du yder en indsats i vores kommune og tak fordi du gør en forskel for dine medmennesker.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?