21. oktober 2021
?De ældre betaler i dyre domme for deres mad, så det må være rimeligt, at kvaliteten svarer hertil,? skriver Ulrik John Nielsen.
?De ældre betaler i dyre domme for deres mad, så det må være rimeligt, at kvaliteten svarer hertil,? skriver Ulrik John Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Mad til ældre i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Mad til ældre i Egedal

"De ældre betaler i dyre domme for deres mad, så det må være rimeligt, at kvaliteten svarer hertil," skriver Ulrik John Nielsen, spidskandidat for Lokallisten Ny Egedal

Debat Egedal - 11. oktober 2021 kl. 15:32
Af Ulrik John Nielsen, spidskandidat for Lokallisten Ny Egedal

For mange ældre er måltiderne dagens højdepunkter, både hvis man bor i eget hjem eller på plejehjem/sundhedscenter.

Hos Lokallisten Ny Egedal mener vi, at maden der bliver serveret for kommunens ældre borgere skal være langt mere delikat og spændende. Vi mener ligeledes, at maden på pleje-hjemmene skal laves på stedet, så beboerne kan dufte maden og ikke som nu, hvor det bliver leveret fra et storkøkken.

Jeg var på besøg på et af kommunens plejehjem i søndags og kunne ved selvsyn se, hvor kedelig maden så ud. De ældre betaler i dyre domme for deres mad, så det må være rimeligt, at kvaliteten svarer hertil.

Til dette års budgetforhandlinger bød jeg, på Lokallisten Ny Egedals vegne, ind på netop dette område, men desværre var flertallets fokus ikke her!

Og nu kan jeg så se flere indslag i Lokalavisen om dette emne. Hvor er det ærgerligt, at flertallet af politikerne i Egedal Kommune ikke har større ambitioner for at forbedre de ældres liv.

I Lokallisten Ny Egedal vil vi fortsat arbejde for dette i det nye byråd.

Og nej, det er IKKE valgflæsk - de ældre fortjener det.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?