21. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Klimafornægtende budgetforlig i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Klimafornægtende budgetforlig i Egedal
Debat Egedal - 16. september 2021 kl. 10:24
Af Nis Benn, Æblevangen 25, 2765 Smørum

Debat
Egedal: Kommunens politikere har netop indgået budgetforlig for 2022. Men trods det, at politikerne valgte at fordele 50 millioner kroner til nye tiltag i budgettet, så er klimaet ikke nævnt med et ord. Og dermed er der ikke afsat en eneste ekstra krone til, at Egedal Kommune kan yde sit i en tiltrængt indsats for at passe på vores klima.

Egedal er allerede på enkelte punkter rimeligt med på klimavognen, men har stadig et godt stykke vej at gå når det kommer til for eksempel energirenoveringer og indkøb. Her kan det undre, at kommunen ikke - med borgernes langsigtede velfærd i sigte - har taget FNs klimapanels seneste advarsel alvorligt. Den fastslog utvetydigt, at det er nødvendigt at gøre mere på klimadagsordenen. Med andre ord: Det, vi måske troede kunne være et ok bidrag til klimaindsatsen i foråret, må vi nu erkende som utilstrækkeligt. Vi kan altså ikke fortsætte, som vi plejer, og rose os selv for det, vi allerede gør. Det er ikke nok.

Jeg håber, at nogle af partierne i løbet af valgkampen vil stå ved deres svigt i budgetforliget og lægge en anderledes klima-stil for dagen fremadrettet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?