25. september 2021
Mere debat om handicapområdet i Egedal Kommune.
Mere debat om handicapområdet i Egedal Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Den svære samtale om vores borgere med nedsatte funktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Den svære samtale om vores borgere med nedsatte funktioner

Jesper Holm skriver om handicapområdet i Egedal Kommune efter stormødet for nylig

Debat Egedal - 14. september 2021 kl. 10:56
Af Jesper Holm, Tværvej 10, Buresø, 3550 Slangerup

Jeg var som pårørende med til Egedal Kommunes stormøde med pårørende og borgere med funktionsnedsættelser i forrige uge.

Det var en lang rejse med gribende vidnesbyrd om fortvivlelse, nederlag og forsøg på at skabe et værdigt liv for sig selv og sine nærmeste.

Først fik vi indrejsen til baggrunden, og derpå en tryg ramme og fortælle i fortrolighed om hver vores erfaringer og oplevelser om kontakt med Kommunen og derpå blev hvert bord hørt i plenum om de vigtigste samtaler. En måde rigtig mange kom til orde på og vi fik en fælles oplevelse af at der virkelig er et efterslæb på ordentlige samtaler, en mangel på indlevelse og forståelse mellem kommune og borgere på dette område. Forvaltningen havde i forvejen lagt sig ned og sagt undskyld - jeg syntes det var en smuk gestus og overbevisende.

Men om der så bliver taget hånd om og lagt en ny kurs står vel åbent og mange betvivlede det - vi fik jo også set ind i de økonomiske rammer fra KL og regeringens forhandlinger, finansloven og Kommunens egne dispositioner. Kommunen har tænkt sig at øge bevillingerne væsentligt, det ser ud til at være et rigtig godt skridt, men det sker uden rygdækning fra staten...

Vi fik derimod ikke et åbent selvopgør eller forklaring fra Kommunen hvorfor eller hvad der har ligget bag, at kursen har været så problematisk fokuseret på at spare og derfor ikke ville imødekomme en stor gruppe af disse borgere. Nogle er dog også taknemmelige og får en ordentlig service - så der kan læres internt mellem os i og i kommunen.

Det store gennemtræk af sagsbehandlere og den manglende stabilitet i kontakten til borgerne blev taget op som et fælles anliggende, personligt ser jeg det som at give kommunens ansatte mere tid for de besøg og samtaler der skal til for en gensidig tillid o for at deres faglighed for bedre vilkår.

Problemer med gennemtræk og vilkår på bostederne blev der også taget hul på - mens inklusion på voksenområdet var fraværende.

Det sagt, for jeg tro vi trænger til at synliggøre vores borgere og levekår ovenpå den forbilledlige dækning Lokalavisen har bedrevet og mens vi har et momentum. Hvordan får vi værdige forhold for vores børn, unge og voksne hjemme, i opgangsfælleskaber og bosteder? Hvad ved andre om disse medmenneskers forhold og deres specielle behov? Hvordan kan vi indpasse vores lokalsamfund mm. for under beskyttelse at inkludere bedre? Her har vi som pårørende et ansvar i at tage fat.

Stemmer du til kommunalvalget i år?