22. juli 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konflikt kan blive dyr for Egedal Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konflikt kan blive dyr for Egedal Kommune
Debat Egedal - 15. marts 2018 kl. 14:49
Af Jacob Andrup, Gefionsvej 6, 3650 Ølstykke, skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Hvis den varslede konflikt på det offentlige område træder i kraft, kommer Egedal Kommune til at mangle skatteindtægter. Især hvis den varslede konflikt bliver længerevarende.

arrow Læs også: Biskop indvier ny kirkegård

Årsagen er den enkle, at byrådet ved vedtagelsen af budgettet for 2018 valgte selvbudgettering, fordi administrationen havde beregnet, at det ville give et større provenu end det hidtil valgte statsgaranterede.

Hvis konflikten træder i kraft, modtager alle de offentligt ansatte, der er omfattet af konflikten, strejkeunderstøttelse. Strejkeunderstøttelsen er væsentligt mindre en lønnen, så der kommer færre skatteindtægter end forudsat.

Det er skat fra alle Stats-, Regions- og kommunalt ansatte, som bliver omfattet, der skal betale mindre i skat, end forudsat.

Nogle forbund udbetaler hele strejkeunderstøttelse eller dele deraf som lån. Lån er som bekendt ikke skattepligtige. Det vil sige ingen skat.

Egedal Kommune får løbende udbetalt penge fra staten ud fra det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, som byrådet vedtog i budgettet for 2018.

Når året er omme, opgøres indtægten, og her må man ved en længerevarende konflikt forvente, at skatteudskrivningsgrundlaget er blevet mindre end forudsat. Så skal det for meget modtagne betales tilbage.

Ved alle tidligere konflikter havde byrådet valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, derfor har manglende skat været uden betydning, men ikke i 2018, hvor stat, regioner og kommuner har lockoutet alle medarbejdere, som ikke har med livsvigtige opgaver at gøre, som modsvar på de 10 procent, som forbundene havde varslet strejke for.

Jacob Andrup
Gefionsvej 6
3650 Ølstykke