22. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan Egedal øge de kommunale indtægter? Ja, vi kan!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan Egedal øge de kommunale indtægter? Ja, vi kan!
Debat Egedal - 26. august 2018 kl. 10:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SF-medlem af Egedal Byråd Jens Skov, Asterhaven 109, 2765 Smørum skriver

Debat
Egedal: Egedal kommunes budget for 2019-2022 skal forhandles på plads.

Vi bliver fra alle sider præsenteret for, at udgifterne i Egedal er højere end indtægterne, og derfor skal vi finde besparelser. »De aktuelle beregninger viser, at der samlet er udgifter for 66 millioner kroner mere, end der er indtægter for budget 2019« står der i pressemeddelelsen fra kommunen.

»Vi står overfor nødvendige besparelser særligt på serviceudgifterne i 2019, for at budgettet kan komme i balance«, udtaler borgmesteren.

Endnu en gang: Forringede skoler, forringede institutioner, forringet borgerservice.

Men der er en anden vej!
Vi kan også øge indtægterne i Egedal!

Vi kan øge indtægterne, så vores børn og unge ikke igen skal lægge ryg til dårligere skoler og daginstitutioner.

Vi kan øge indtægterne, så vi har råd til vedligehold af vores bygninger og investeringer i nye anlæg.

Vi kan øge indtægterne, og dermed sikre at hjemmeplejen og de ældre ikke endnu engang skal lægge ryg til sparekniven i Egedal.

Ja vi kan!

På SF's foranledning har administrationen regnet på det. Hvis vi øger grundskylden med cirka seks promille, vil vi samlet set få i omegnen af 65 millioner kroner mere i indtægter - om året!

Og prisen for dig og mig? For de fleste koster det mindre end den skattelettelse, de lige har fået over skattebilletten!

Læs selve beregningen på min facebookside: www.facebook.dk/jensskov.dk - og bemærk også, at dette er en løsning, der ikke bare virker i år - eller næste år. Det er den eneste løsning, der vil virke fremadrettet. Om få år vil der ligefrem være penge nok til at forbedre velfærden. Vælger byrådet derimod at fortsætte som nu, vil der også komme besparelser på velfærden næste år - og i årerne derefter.

SF vil bedre velfærd.