Debat
Egedal: Midt i en krisetid sker der noget ganske fantastisk!
En hel masse af det, den delvist forhadte skolereform lagde op til og ville, udspiller sig nu.
Vi er udenfor, i bevægelse, har en varierende skoledag - hvor leg, læring og undervisning går hånd i hånd. Børnene er glade, lærere og pædagoger er glade og udvikler nye måder at lave undervisning på...
Jeg sidder som lærer på en skole i Egedal, Stengårdsskolen, og er meget positiv.
Jeg betragter en elevgruppe, der har mere overskud, er gladere og hvor jeg har langt mere tid til det enkelte barn.
Eleverne glæder sig faktisk til at komme i skole nu.
P.t. Spiller/læser vi »Sværd og trolddom«, og de elsker det. Det kan lade sig gøre i en klasse på 11, det kan lade sig gøre, fordi der er ro.
Vi er meget mere udendørs med kreativ læring og bevægelse.
Vi slutter dagene af med en god omgang walk & talk, det er skønt.
Desuden er der som nævnt før, en absolut ro, som jeg i 10 år ikke har oplevet før.
#DetErFantastisk
Hvad mon det skyldes?
Kortere skoledag?
Færre undervisningstimer?
Mindre elevgrupper?
Mindre pres?
Mindre fokus på MeeBook og portals-undervisning?
Mere forberedelsestid?
Flere voksne?
Hvad tror du?
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her