21. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er der en voksen til stede?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er der en voksen til stede?
Debat Egedal - 29. april 2019 kl. 13:27
Af Carina Buurskov (V), Formand for Familieudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Kære Ulrik. Jeg er ualmindelig glad for, at også du vil børnene det bedste. Jeg ser det som en kærkommen håndsrækning.

At vælge at gå i pressen - oven i købet med forkerte oplysninger - i stedet for at række ud til Familieudvalget virker dog ikke helt oprigtigt. Hvis vi som voksne ikke kan finde ud af at tale sammen - og ikke mindst at arbejde sammen - hvordan kan vi så nogensinde forvente, at vores børn lærer det? Hvordan skal vi finde frem til gode løsninger til gavn for netop børnene?

Hvis du havde kontaktet mig, så kunne jeg have forklaret dig, at der faktisk blev bevilget 7,5 millioner ekstra til personale i vores daginstitutioner. I 2018 og i 2019 (og frem) blev tallet sat op til 10 millioner ekstra. Vi er også ved at bygge en ny daginstitution til 47 millioner.

Jeg havde også kunnet fortælle dig, at Familieudvalget har en god og tæt dialog med BUPL. De oplever faktisk en politisk vilje og et samarbejde omkring en genopretning af området.

Jeg kunne have tilføjet mine møder med de forældrevalgte formænd for områdebestyrelserne, udvalgets dialogmøder, vores mange besøg i institutionerne, og jeg ville have mindet om arbejdet med en vision for området. En vision, som er efterspurgt og som skal sætte en fælles retning med udgangspunkt i nærvær og faglighed.

Familieudvalget byder desuden igen i år ind i budgetforhandlingerne med flere penge til personale. Dermed ikke sagt, at vi er i mål, men jeg mener godt, vi kan sige at vi er på rette vej.

Så skulle vi ikke se fremad i stedet for? De bedste løsninger findes ved at samarbejde. Du kan altid ringe til mig, hvis du har spørgsmål om en dagsorden til Familieudvalget, eller hvis der er noget, du gerne vil have belyst eller ønsker prioriteret - du har mit nummer. Ellers er det jo bare tomme ord og populisme.