4. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ganske særlig 1. maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ganske særlig 1. maj
Debat Egedal - 30. april 2020 kl. 05:04
Af Helle Bovien, KIrsebærvangen 47, 2765 Smørum, medlem af Enhedslisten Egedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: For mig er 1. maj en dejlig dag med stærke traditioner. I år bliver oplevelsen anderledes, ingen morgenmad og fællessang i partiet, intet optog gennem byen eller faner, folkelig festivitas og flotte taler i Fælledparken, og ikke noget lokalt arrangement.

Det lokale havde jeg glædet mig særligt til. I Enhedslisten blev vi glade, da Socialdemokratiet og SF inviterede os til fælles 1. maj fejring i Egedal. Et udvalg blev nedsat og idéer udvekslet- taler, fællessang, forplejning og aktiviteter for børn og voksne, men sådan skulle det ikke være. Vores fælles 1. maj bliver digital med taler og hilsner fra de tre partier. Hvor det i 2018 handlede om at stå »skulder ved skulder«, er sloganet i år »stærkere sammen, hver for sig«.

1. maj er ikke som den plejer, men lad os huske, hvad dagen handler om. Det er en dag til eftertanke og glæde over at leve i et trygt samfund baseret på et forpligtende fællesskab. Vi lever i en tid, hvor sygdom, bekymring og savn er vores hverdag. Mange rammes på helbred og økonomi. Må de få hjælp og finde trøst i det stærke sammenhold. Der er dem, der arbejder ude i felten uanset risiko, der er frivillige, der hjælper ældre og udsatte borgere, og så udtrykkes der solidaritet, omsorg, forståelse og kærlighed mennesker imellem. Det gør mig glad og giver mig tro på, at vi kommer igennem det sammen.

1. maj er arbejdernes kampdag, og der er stadig noget at kæmpe for. Nedslidning, løndumping, kædeansvar, ligeløn og working poor er ikke emner for en akademisk diskussion men hverdag. Og det nytter at kæmpe, vi står på skuldrene af kammerater, der med sammenhold, mandsmod og hjerte kom i mål med at sikre bedre arbejdsvilkår. Uden deres kamp ingen Dansk Model. Første gang jeg hørte om fagforeningernes historie, følte jeg stor taknemmelighed overfor de mennesker, der vovede at kæmpe for retfærdighed og rettigheder. Den taknemmelighed fylder på 1. maj.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten glæder sig til at fejre 1. maj. Følg med på: https://s-egedal.dk/ og https://sf.dk/partiforeninger/sf-egedal/

»Thi det flag, der nu smældende når himlen, er jo rødt som mit brusende blod«.

God 1. maj!

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?