13. december 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det halter med borgerinddragelsen i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det halter med borgerinddragelsen i Egedal
Debat Egedal - 25. august 2017 kl. 15:55
Af Allan Vendelbo, Nørrekærvej 5, 3660 Stenløse, skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Byrådet skal på sit kommende møde behandle en sag om kommunalisering af en del af Lærkebækvej. Om borgerinddragelsen i sagen står anført i dagsordenen: »Ønsket om optagelse af en del af den private fællesvej Lærkebækvej har været sendt i høring fra den 2. juni 2017 til den 9. juli 2017. Der har været holdt møde med ejerne af vejen den 15. november 2014«.

Høringen er gennemført, men nogle af ejerne har bedt om aktindsigt. Denne aktindsigt har de pågældende først fået den 23. august 2017 - altså samme dag som økonomiudvalget behandler sagen, og en uge efter at Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen. Hensigten med den lovfæstede mulighed for aktindsigt er blandt andet at give borgerne mulighed for via aktindsigten at færdiggøre deres høringssvar - denne mulighed har Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget åbenbart ikke ønsket at give disse borgere.

Mødet i 2014 var ikke kun med vejens ejere. Det var med vejens brugere - altså en noget bredere kreds af borgere. Høringen fra den 2. juni 2017 til 9. juli 2017 var kun med vejens ejere- altså den snævre kreds. Jeg har ikke kunnet få svar på, hvorfor Egedal kommune har ønsket at indsnævre kredsen af høringsberettigede. Det er i hvert fald ikke udtryk for bred borgerinvolvering.

Jeg har blandt andet spurgt Egedal Kommunes Borgerrådgiver om det forhold, at kommunen - uden begrundelse - ændrer på kredsen af høringsberettigede og har fortsat efter en uge ikke hørt noget.

Så borgerinddragelsen i denne sag halter,

- Aktindsigt gives så sent, at det ikke er muligt at anvende i forhold den lovpligtige høring

- Kredsen af høringsberettigede gøres så snæver som muligt

- Borgerrådgiveren svarer ikke.

Kære borgmester, du er vidende om dette sagsforløb - herunder også forløbet omkring aktindsigten - synes du fortsat, at det er i overensstemmelse med konstruktiv borgerinddragelse at lade byrådet behandle sagen på det kommende møde?